OPSLAGSTAVLEN
Her på siden kan I finde tilbud om oplæg, mini-workshops, omvisning eller besøg i jeres klasse fra organisationer, der deltager på Ungdommens Folkemøde. Du kan anvende opslagstavlen året rundt. Tag kontakt til en organisation - måske passer deres tilbud lige ind i jeres undervisning forløb?
UFM året rundt!
2026
2025
Fortællinger fra Unge med Flugterfaringer
Fortællinger fra Unge med Flugterfaringer
Gennem fortælling og dialog giver Fortællerne i DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, eleverne indsigt i hvordan livet som ung i Danmark kan se ud på mange forskellige måder. Hver fortælling er forskellig, og giver blandt andet perspektiver på livet på flugt, midlertidighed, rettigheder, aktivisme, uddannelse, relationer, identitet, møder med det danske samfund og om håb og drømme for fremtiden. Fælles for alle historierne er, at de giver et indblik i aspekter af livet som ung med flugterfaringer, som ofte under- og mis-repræsenteres i de danske medier.
Besøget består af 1 time, med cirka 15 minutters oplæg efterfulgt af 45 minutter hvor eleverne får mulighed for at indgå i dialog og stille spørgsmål til Fortælleren, for på den måde at få dem til at tænke over og arbejde med hvad de har hørt. Forud for oplægget modtager klassen et forberedelsesark som skal åbne for en samtale om, hvad det betyder at skabe et trygt rum for hinanden og for andre, samt efterfølgende undervisningsmateriale
Niveau: Udskolingen
Gratis workshops i FN Byen
YOUNG - FN Byens Skoletjeneste
YOUNG er skoletjenesten i FN Byen. Vi underviser hver dag elever fra alle trin i grundskolen helt op til gymnasie- og erhvervsskoleniveau.
Vi har en mission om at tænde en passion for globalt medborgerskab hos børn og unge ved at introducere dem til FN, international udviklingssamarbejde og de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling gennem alderssvarende lege og aktiviteter.
Vi har workshops i flere forskellige temaer: Fra krig og fred til bæredygtig skoproduktion, fra klimaulighed til et indblik i vores forskellige hverdage over hele jorden. Fælles for forløbene er vores aktive og legende tilgang til undervisning.
Vil du gerne vise dine elever FN Byen? Book et gratis besøg for enten grundskole eller ungdomsuddannelserne i menuen herunder.
Vi ses snart i FN Byen 🌍✨
Niveau: Grundskole og ungdomsuddannelser
Klæd dine elever på til fremtidens grønne fødevaresystem!
Tænketanken Frej
Klimakrise, miljøkatastrofer, biodiversitetskrise og havet i kritisk tilstand.
Man bliver nemt opgivende og demotiveret. Og det må vi ikke!
Derfor tilbyder Tænketanken Frej interaktive og konstruktive oplæg, som gør unge klogere på udfordringerne og nogle af løsningerne. Samtidig inspirerer vi til, hvilken rolle de unge selv kan spille.
Vælg mellem et af de to gratis oplæg:
Frej gør EU mere spiselig
I 2025 overtager vi EU formandskabet i Danmark. I dette oplæg giver vi unge en forståelse for det store EU apparat, og hvad EU egentlig har med de unges hverdag at gøre.
Bæredygtighed og uddannelsesmuligheder i fødevaresektoren
Med afsæt i samarbejdet på kampagnen Future Food vil vi inspirere unge til at forstå og engagere sig i fødevaresektorens mange spændende nuancer. Giv dine elever en overordnet indsigt i mad og bæredygtighed og vær med til at skab håb for handling.
Skal vi ud og besøge jer?
Kontakt: gorm@taenk-frej.dk og hør mere!
Niveau: Alle ungdomsuddannelser og højskoler
Obs. ingen invitation at downloade. Henvend dig til kontaktpersonen for mere information.
Maskinmesteruddannelsens værkstedsforløb for dummies
Teknika - Copenhagen College of Technology Management and Marine Engineering
Maskinmesteruddannelsen er en professionsbachelor, der bygger bro mellem teori og praksis, mellem ingeniører og håndværkere. Med den brede uddannelse, hvor du både lærer at svejse og fræse samtidig med at lede medarbejdere og optimere energiforbrug, er du bindeleddet, der får tingene til at gå op i en højere enhed.
Når vi hører især gymnasieelever tale om maskinmesteruddannelsen, er de fleste skræmt af uddannelsens første tre semestre: værkstedsforløbet. På de tre semestre lærer man at svejse, dreje, fræse og afslutter med at bygge en kran, en vindmølle eller en 3d-printer - ligesom tidligere studerende har gjort det.
Vi vil gerne afmystificere værkstedet og vise at intet her i verden er svært, når man bare har lært det, som man gør på de tre semestre. Vil I være med?
Niveau: 1., 2. og 3.g
Besøg hos headspace!
headspace
headspace er for alle unge i Danmark, uagtet om man bor i en kommune med et headspace
center i. Derfor er der i årets undervisningsmateriale vedhæftet en informationsplakat, som man kan printe ud og hænge op på ens skole/klasse og/eller sende videre til forældre, bestyrelse og andet relevant.
Vi vil desuden invitere jer ned i vores telt til en snak om mental sundhed, hvor vi hellere end
gerne svarer på jeres spørgsmål.
Desuden vil I også kunne finde et workshop-katalog. Hvis jeres kommune i forvejen har et
samarbejde med headspace og altså har et lokalt center, så kan man booke headspace til et besøg i jeres klasse eller til et besøg i det lokale center. Her vil man gratis kunne få en
sundhedsfremmende workshop for elever på mellemtrin- og udskolingen.
Vi glæder os til at se jer på Ungdommens Folkemøde!
Niveau: Mellemtrinnet, udskolingen og ungdomsuddannelserne
Hvorfor er det så svært at tale om Palæstina?
Operation Dagsværk
Workshoppen "Hvorfor er det så svært at tale om Palæstina?" er en del af Operation Dagsværks kampagnemateriale om projektet "Stemmer for håb og solidaritet i Palæstina", udviklet af unge kampagnefrivillige i samarbejde med palæstinensiske unge.
Få besøg af Elevambassadørerne fra det danske og tyske mindretal
Grænseforeningen
Grænseforeningens Elevambassadører, som er elever fra mindretalsgymnasierne, både det danske og tyske mindretal, kommer ud på skoler i hele landet i grupper af 4-8 personer og starter en dialog med udgangspunkt i deres egne personlige fortællinger.
Besøget kan indgå i undervisningen i forskellige fag på alle gymnasiale klassetrin og de ældste grundskoleklasser, herunder eksempelvis samfundsfag, dansk, historie og kulturforståelse, og egner sig særligt godt til tværfaglige forløb.
Skal Elevambassadørerne gratis besøge netop din skole, så kontakt os på info@graenseforeningen.dk.
Husk at oplyse følgende:
- skole og klasse (klassetrin)
- fag og faglige sammenhæng
- kontaktlærer
- ønsket tidspunkt
Besøg kan kun garanteres ved bestillinger, der indgår mindst 30 dage før besøgets afvikling. Når der er fundet en gruppe elevambassadører, vil læreren blive kontaktet af en tovholder med hvem det endelige forløb for besøget aftales.
Niveau: Ungdomsuddannelser og udskoling
Fremtidens Europa - Ret til at blive hørt
Nyt Europa
Formål: Hvordan ser fremtidens Europa ud, når børn og unges rettigheder bliver respekteret og
prioriteret? Red Barnet Ungdom og Nyt Europa inviterer til en kreativ og tryg workshop, hvor unge
kan dele deres visioner for et Europa, der tager børns og unges rettigheder alvorligt.
Deltagerne arbejder med visionboards og får mulighed for at:
• Klippe, klistre, tegne og bygge deres vision for et fremtidens Europa i billedrammer
• Bruge billedrammer, magasiner, farvet papir, tuscher, klistermærker og uddrag af artikler
fra FN’s Børnekonvention og EU’s Charter for Menneskerettigheder
• Udforske, hvordan børns og unges rettigheder kan styrkes og sikres i fremtiden
Niveau: Alle kan være med
Få besøg af Spillemyndigheden
Spillemyndigheden
Oplever I, at gambling fylder meget for jeres elever?
Spillemyndigheden tilbyder at komme ud til jer med et gratis oplæg om ansvarlig spiladfærd; både hvis I også har udfordringer med spil på jeres gymnasium, eller hvis I gerne vil forebygge at det sker.
Vi vil gerne give eleverne en forståelse for spillenes mekanismer, så de får et realistisk syn på deres spilforbrug og vinderchancer.
Det gør vi uden løftede pegefingre og gennem involverende øvelser, der får eleverne op af stolene og på banen.
Læs mere på hjemmesiden og book et gratis oplæg fra Spillemyndigheden.
Niveau: Egner sig bedst til 2. årgang på ungdomsuddannelser
.
Gymnasiebesøgsordning på Københavns Universitet, SCIENCE
Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet
SCIENCE tilbyder en række foredrag og øvelser for gymnasieklasser, som du kan bestille.
Når du tilmelder din klasse til et besøg hos os, afgiver du et ønske om at komme på besøg på et bestemt tilbud på en given dag og tidspunkt. Vi kan ikke garantere, at vi kan arrangere jeres besøg, præcis som I ønsker. Vi gør alt, hvad vi kan, men vi er afhængige af forskernes kalendere. Det lykkes heldigvis i de fleste tilfælde. Når du tilmelder dig, er det en stor hjælp for os, hvis du skriver mulige alternative tidspunkter/dage for besøg i bemærkningsfeltet. Vi undersøger naturligvis først, om tidspunktet, du har angivet i selve tilmeldingen, kan lade sig gøre.
Gymnasiebesøg inkluderer et oplæg om SCIENCEs uddannelser. Oplægget tager en halv time.
Niveau: Tilbud til gymnasiet
BREAK-UP – et opgør med nikotinen
Stoplinien
BREAK-UP er en indsats fra Stoplinien, som inviterer unge til at tage stilling til deres forhold til nikotin. I stedet for løftede pegefingre bruger kampagnen et sprog og udtryk, der er i øjenhøjde med de unge. Den sammenligner afhængighed med et toxic forhold; noget, der ikke har din ryg, manipulerer med dine følelser og gør det svært at sige stop. BREAK-UP er ikke en traditionel oplysningskampagne, men et forsøg på at gøre afhængighed identificerbar og tale om nikotin på en måde, som unge kan genkende sig selv i.
Formålet med BREAK-UP er at gøre det tydeligt, at unge ikke står alene og at de kan få anonym og gratis rådgivning hos Stoplinien, hvis de har lyst til at bryde med nikotin.
På Ungdommens Folkemøde kan man møde BREAK-UP og deltage i aktiviteter, der gør det nemmere at tage stilling til nikotin – uden skam, pres eller forventninger.
Niveau: Ungdomsuddannelser og udskoling
De Nye Stemmer - i minoritetsdebatten. Samtale om identitet, tro og fordomme
Jødisk Informationscenter og Dialog Forum
Hvordan er det at vokse op som religiøs minoritet i Danmark? Hvad betyder det at bære en davidstjerne eller tørklæde i skolegården? Og hvordan føles det at blive mødt med spørgsmål, mistro eller tavshed – alene fordi man er jøde eller muslim?
I De Nye Stemmer skaber vi rum for samtaler om identitet, tro og fordomme. Vores workshop er ung-til-ung, og gennem personlige fortællinger deler vi erfaringer om at være minoritet i et sekulært samfund. Vi taler åbent om det svære: Fordomme, usynliggørelse, racisme og misforståelser – men også om fællesskab, humor og styrken i at mødes på tværs.
Workshoppen inviterer eleverne til at reflektere over deres egne forestillinger og møde andres virkeligheder med nysgerrighed. Sammen undersøger vi: Hvordan opstår fordomme? Hvordan kan vi bryde dem ned? Og hvordan kan vi skabe en fredelig sameksistens, hvor mangfoldighed ses som en styrke – ikke en trussel?
Niveau: Udskoling, gymnasier og ungdomuddannelser
Få Genklang på besøg
hos jer
Genklang
I gennemsnit sidder der 1-2 børn eller unge i hver klasse, som vokser op i en familie præget af alkohol- eller stofproblematikker. Alligevel er det kun omkring 2 %, der får den hjælp, de har brug for.
Mange går med bekymringerne alene. De passer skole, er sammen med venner og forsøger at få hverdagen til at fungere – men indeni fylder det ofte mere, end omgivelserne opdager.
Derfor tilbyder Genklang gratis oplæg og workshops til grundskoler, ungdomsuddannelser og fagprofessionelle.
Målgruppe: Udskoling, Gymnasier, FGU, STU, Universiteter, Fagpersoner
Få verden ind i klasselokalet med United World Colleges
UWC Denmark
UWC tilbyder en workshop, hvor eleverne skal tage stilling til etikken i udviklingsarbejde, og
hvordan gode intentioner kan opleves provokerende for andre. Vi giver eleverne ordet, så de bliver udfordret til at tage stilling til deres eget etiske-bias.
Målgruppe: 8. klasse - 1.g.
Book undervisningsforløb på ENERGI & VAND
HOFOR A/S
ENERGI & VAND's Science Center tilbyder undervisningsforløb for alle klassetrin inden for temaerne energi- og vandforsyning, klima og klimatilpasning i fortid, nutid og fremtid, altid set i et bæredygtighedsperspektiv.
Science Centrets tilbud er gratis for folkeskoler i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk.
Vi byder også privatskoler, skoler fra andre kommuner og voksengrupper velkommen på ENERGI & VAND.
Flere gange årligt holder vi desuden gratis Åbent Hus-arrangementer for alle.
Ring på tlf. 3630 3606 for at høre mere.
Målgruppe: Mellemtrinet og Udskolingen
Maskinmesteruddannelsens værkstedsforløb for dummies
Teknika - Copenhagen College of Technology Management and Marine Engineering
Maskinmesteruddannelsen er en professionsbachelor, der bygger bro mellem teori og praksis, mellem ingeniører og håndværkere. Med den brede uddannelse, hvor du både lærer at svejse og fræse samtidig med at lede medarbejdere og optimere energiforbrug, er du bindeleddet, der får tingene til at gå op i en højere enhed.
Når vi hører især gymnasieelever tale om maskinmesteruddannelsen, er de fleste skræmt af uddannelsens første tre semestre: værkstedsforløbet. På de tre semestre lærer man at svejse, dreje, fræse og afslutter med at bygge en kran, en vindmølle eller en 3d-printer - ligesom tidligere studerende har gjort det.
Vi vil gerne afmystificere værkstedet og vise at intet her i verden er svært, når man bare har lært det, som man gør på de tre semestre. Vil I være med?
Målgruppe: 1., 2. og 3.G
Book en ekspert til din klasse
Engineer the Future
Book en ekspert er Engineer the Futures gratis besøgsordning for dig som lærer i grundskolen eller på ungdomsuddannelsen. Besøget kan være med til at skabe begejstring og forståelse for naturvidenskab, teknologi og matematik hos eleverne. Eksperten kommer på besøg hos dig og din klasse – enten fysisk eller virtuelt.
Eksperterne er inspirerende rollemodeller og hjælper dig med at koble undervisning og praksis, og kan give din naturfaglige undervisning en tydelig kobling til virkeligheden og elevernes egne uddannelses- og karrieremuligheder.
Alle eksperter er trænet i formidling til børn og unge og vil undervejs i besøget inddrage eleverne i en aktivitet.
Målgruppe: Grundskole og ungdomsuddannelser
Book et skolebesøg "Fritidsjob - vejen til det gode arbejdsliv"
Jobpatruljen
Et fritidsjob giver meget mere end penge på kontoen. Det giver erfaringer, ansvar, nye fællesskaber og selvtillid – og er ofte det første skridt ind på arbejdsmarkedet. Men hvordan får man en god start, og hvad er godt at vide, inden man får sit første job?
Jobpatruljen tilbyder gratis, dialogbaserede skolebesøg for elever i 7.-10. klasse, hvor vi tager udgangspunkt i elevernes egne erfaringer og spørgsmål om fritidsjob og arbejdsliv. Gennem workshops, dilemmaer, spil og interaktive øvelser bliver eleverne klogere på deres rettigheder, muligheder og ansvar – og på, hvordan Den Danske Model er med til at skabe gode rammer for arbejdslivet.
Undervisningen understøtter blandt andet samfundsfag og uddannelse og job og giver eleverne konkrete redskaber, de kan bruge, når de skal have et fritidsjob.
Målgruppe: Udskoling: 7. - 10. klasse
Bridge - Mere end et kortspil
Dansk Skolebridge
Bridge er verdens mest udbredte kortspil – og et af de bedste redskaber til at træne logik, samarbejde og koncentration. For fire spillere i to makkerpar handler det om at læse situationen, kommunikere gennem meldinger og træffe beslutninger under pres.
Bridge giver eleverne: logisk og matematisk tænkning, samarbejde og kommunikation, koncentration og hukommelse – og fair play og etik i et spil bygget på respekt og god sportsånd.
Vi tilbyder introduktionsforløb i klassen (vi kommer ud på skoler over hele landet), valgfagsforløb (en længere periode med rigtige partier) og ungdomsklubber i København, Høng, Aarhus og Hjørring.
Har I mødt os på Ungdommens Folkemøde, er dette forløbet, der tager oplevelsen med tilbage i klasselokalet. Læs mere og book forløb på vores hjemmeside. Det er helt gratis.
Målgruppe: Indskoling/Udskoling/Gymnasium/Universitet
Få besøg af rollemodeller fra EEO - Vejen til en erhvervsuddannelse
Erhvervsskolernes Elevorganisation
Få besøg og oplæg af to rollemodeller fra forskellige erhervsuddannelser. Rollemodellernes besøg giver eleverne et inspirerende ung-til-ung møde med unge faglærte, som de kan spejle sig i. Rollemodellerne fortæller ærligt om deres egne erfaringer – både om tvivl, bump på vejen, og om de gode oplevelser og fremtidsmuligheder, man får ved at vælge en erhvervsuddannelse. Målet er at give eleverne mulighed for at tale om deres egne overvejelser og få øje på nye muligheder for fremtiden. Målet er ikke at sige, at et bestemt uddannelsesvalg er bedre end et andet, men at sikre at valg af ungdomsuddannelse sker på et oplyst grundlag. Besøget fungerer som et rigtig godt supplement til den almindelige uu-vejledning.
Vi tilbyder besøg af både 90, 60 og 45 minutters varighed, på hjemmesiden kan du læse mere om indholdet på besøgene.
Målgruppe: 7. - 10. klasse og FGU
Besøgsinvitation: Kom til "Oplev Europa" og bliv klogere på EU
Europa-Parlamentet
I Oplev Europa kan du komme helt tæt på EU og udforske EU’s betydning for din hverdag. Du kan prøve kræfter med aktuelle dagsordener og udforske alle afkroge af europæisk politik. Her kan du også teste din viden i quizzer eller tage en selfie i vores fotoboks, hvor du med få klik kan dele billedet med andre.
Du kan lære medlemmerne af Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet at kende, og du kan selv vælge hvis arbejde og mærkesager, du vil vide mere om – på alle 24 officielle EU-sprog.
Bor du i København, kan du nemt slå et smut forbi på vej i Kongens Have, vi ligger nemlig dejligt centralt lige ved Nørreport Station. Er du på besøg i København, kan du tilføje Oplev Europa til din sightseeing-liste.
Er I en større gruppe eller skoleklasse, kan I kombinere et besøg med et oplæg om et aktuelt EU-tema.
Målgruppe: Primært målrettet 9. klasser, gymnasier, erhvervsskoler og videregående uddannelser, men også alle andre, der bare finder EU interessant. Vi anbefaler, at deltagerne til rollespillet har en grundlæggende forståelse af EU's institutioner forud for besøget.
Må vi besøge din uddannelsesinstitution?
Høreforeningen
Vidste du, at 1 ud af 10 unge oplever tinnitus? Her i efteråret 2026 kan du få besøg af et team fra Høreforeningen på din uddannelsesinstitution. Besøget består af et kort oplæg for eleverne om, hvorfor det er vigtigt at passe godt på hørelsen - både til hverdag og når man er til fest, koncert osv. Teamet vil bestå af en hørekonsulent og en ungekoordinator, og der vises en film med en ung med tinnitus, som de unge kan relatere til. Vi holder gerne et interaktivt oplæg for flere klasser samlet eller ved en fælles samling, og vi stiller os også gerne op i frikvarteret for at svare på spørgsmål, være i dialog med eleverne gennem en sjov Lydquiz og uddele gratis ørepropper samt gode råd til sunde lyttevaner. Besøget er en del af Høreforeningens indsats RO PÅ, der skal forebygge høreskader og tinnitus blandt unge.
Kontakt os på mail@hoereforeningen.dk for at høre mere.
Målgruppe: Udskoling, ungdoms- og erhvervsuddannelse
Gratis workshop med VerdensKlasse
Mellemfolkeligt Samvirke
Uddan dine elever til aktive globale medborgere
Invitér VerdensKlasse på besøg og giv eleverne en engagerende undervisningsoplevelse med fokus på aktuelle globale udfordringer. Gennem hands-on øvelser, dialog, diskussion og rollespil styrker vi unges globale udsyn og giver dem redskaber til at tænke kritisk, samarbejde og handle – både lokalt og globalt.
Vi tilbyder workshops om bl.a. FN's verdensmål, klimaretfærdighed, kulturforståelse, aktivisme og antidiskrimination samt vores alternative byvandring på Nørrebro. Undervisningen tilpasses klassens niveau og kan afholdes enten på jeres skole eller i VerdensKlasses lokaler på Fælledvej 12 i København.
Læs mere og book et besøg via vores hjemmeside eller kontakt os på verdensklasse@ms.dk – vi glæder os til at møde jer!
Målgruppe: Ungdomsudannelser + udskolingsklasser
Hvordan ser fremtidens fødevaresystem ud? Få Tænketanken Frej på besøg i efteråret til oplæg og dialog om fødevaresektoren og planetens grænser.
Tænketanken Frej
(OBS kun for skoler i region Sjælland).
Er I nysgerrige på sammenhængen mellem fødevaresektoren og plantens grænser? Har I lyst til at bidrage til dialogen om, hvordan fremtidens fødevaresystem skal se ud? Og få inspiration til, hvordan man selv kan engagere sig i forandringerne?
Så kommer Tænketanken Frej gerne forbi i efteråret 2026 med oplæg, quiz og samtale!
Ræk endelig ud til os, og lad os tage en snak om, hvad der passer ind i jeres rammer.
Målgruppe: 15-20 år (FGU, EUD, udskolingen, efterskoler, 1.,2.,3.g).
Vær med til at forme fremtidens tryghedsindsatser
Unge Ravne, Natteravnene
Hvordan skaber vi et natteliv, hvor flere unge føler sig trygge, og hvor flere tager medansvar for fællesskabet?
Inviter Unge Ravne og Natteravnene på besøg – eller besøg os – til en dialogbaseret workshop, hvor de unge deler deres oplevelser, udfordringer og idéer til, hvad der skaber tryghed, og hvordan voksne og unge tryghedspersoner bedst kan hjælpe. Hvad får unge til at tage imod hjælp? Hvordan ønsker de at blive mødt? Og hvad gør en tryghedsindsats relevant?
Samtidig sætter vi fokus på, hvordan unge kan være upstandere ved selv aktivt at hjælpe, hvor de kan. Tryghed handler ikke kun om flere og bedre tryghedspersoner, men også om de små valg, vi alle tager i løbet af natten.
De unges perspektiver bliver brugt aktivt i udviklingen af Natteravnenes og Unge Ravnes fremtidige tryghedsindsatser. De er derfor ikke blot deltagere i en workshop, men medskabere af løsninger, der kan gøre en reel forskel for unges tryghed i nattelivet – både i dag og i fremtiden.
Målgruppe: Ungdomsuddannelser
Podcast & Streamingforløb - UnderTonens Stemmer
UnderTonen
UnderTonens Stemmer er et praksisnært medieforløb, hvor unge arbejder med podcast, streaming og digital formidling som redskaber til at udvikle deres egne idéer, perspektiver og fortællinger. Vi arbejder fra idé til færdig produktion med blandt andet interviewteknik, samtale, målgruppe, optagelse, redigering og præsentation.
Forløbene findes i flere formater – fra 1-dags workshops og 6-ugers forløb til vores fulde 12-ugers kompetenceforløb – og kan tilpasses skoler, ungdomsskoler og andre organisationer, der ønsker at arbejde med unge, medier, identitet, fællesskab og demokratisk deltagelse.
Lige nu er der åbent for tilmelding til vores kommende 12-ugersforløb. Her bliver unge en del af et kreativt fællesskab, udvikler deres eget podcast- eller streamingformat og arbejder frem mod en færdig produktion, der kan deles med andre.
Målgruppe: Tilgængeligt for alle unge ml. 16-25 år
