TILGÆNGELIGED
Ungdommens Folkemøde skal være en demokratisk platform tilgængelig for alle unge. Målsætningen er at sikre en tilgængelig samt overskuelig festivalplads, hvor alle unge har samme muligheder for at deltage. Derfor har vi udarbejdet en tilgængelighedspolitik baseret på tydelig information, imødekommenhed og ligeværd.
Vi opfordrer alle festivalgæster og stadeholdere til at bidrage til, at Ungdommens Folkemøde er et sted, hvor alle føler sig velkomne. Festivalgæster og stadeholdere spiller en uundværlig rolle for at sikre tilgængelighed på festivalen.
Har du - eller en du følges med - brug for adgang til special indgangen, kontakt tilgængelighedsansvarlig, Ellen, på ellen@ungdomsbureauet.dk.
Find vej
Ungdommens Folkemøde er placeret på det område i Valbyparken, hvor Grøn Koncert normalt bliver afholdt - festivalpladsen. Området ligger ned til vandet. Der vil være skilte fra Hammelstrupvej-indgangen til Valbyparken, der viser vej til festivalpladsen. Du skal følge grusstien ”Poppelstien”, der er omkring 850 meter lang, før du når til festivalpladsen.
Alle indgange til festivalen har niveau-fri adgang.
Det skal være overskueligt at finde rundt på pladsen.
Alle telte er i år tydeligt nummererede, så du hurtigt og let kan orientere dig.
Du vil finde store kort spredt rundt på hele pladsen, samt kunne orientere dig på kortet trykt på en af de første sider i årets programfolder.
Derudover vil info-frivillige florerer rundt på pladsen og er altid klar til at hjælpe med vejvisning.
Offentlig transport
Der er mange muligheder for at tage bussen til Ungdommens Folkemøde! Tjek rejseplanen eller google maps for at se dine muligheder.
Er du med tog, er de nærmeste S-togs stationer Sjælør St eller Ny Ellebjerg St. De ligger begge omkring 1,8 km fra "Festivalpladsen" i Valbyparken.
Er du med metro, er den nærmeste metrostation Mozarts plads. Den ligger omkring 1,6 km fra "Festivalpladsen" i Valbyparken.
Kort over Valbyparken og festivalpladsen samt nærliggende veje vil offentliggøres i august.
Få hjælp
Der vil være en bemandet infostand, hvor du kan få besvaret eventuelle spørgsmål.
Der vil også være infopersonale gående rundt på pladsen. Al infopersonale iføres orange veste og skal stå til rådighed til vejvisning og diverse spørgsmål.
Sikkerhed
Et sikkerhedspersonale er til stede på pladsen for at sikre, at alle føler sig trygge.
Du er altid velkommen til at tage fat i en af de frivillige eller RF Experience Safety, hvis du har brug for hjælp.
Handicap-parkering
God og lettilgængelig parkering er essentiel og bidrager til en god start på Ungdommens Folkemøde.
Ved ankomst til Valbyparken vil man blive mødt af Ungdommens Folkemødes trafikpersonale. Her vil personalet henvende sig til dig, og med gyldig tilladelse vil du få adgang til vores Handicap- og artist parkering. Denne parkeringsplads vil være lokaliseret så tæt på festivalpladsen som muligt.
Indgangen fra parkeringsområder til festivalspladsen vil være kørerstolsvenlig og i terrænniveau.
Har du spørgsmål, kontakt Ellen på ellen@ungdomsbureauet.dk
Podium
Der er podium ved hovedscenen og ved Ølkassen. Begge podier har niveaufri adgang.
Podierne er åbne for alle gæster, men personer i kørestol har naturligvis fortrinsret.
Toiletter
Der er både standard-toiletter og handicaptoiletter på pladsen.
Der er niveaufri adgang til alle toiletter.
Vi lægger et kort op til august, hvor toiletter er markeret.
Fortov på pladsen
Ungdommens Folkemøde afholdes på græs, men der vil blive lagt fortov ud på pladsen, så du også kan komme rundt, hvis du sidder i kørestol eller er gangbesværet.
Gulvet er i to farver, der indgår i UFM’s overordnede visuelle identitet. Dette gør også, at gulvet er let at se. Fortovet kan derfor hjælpe, hvis du er svagtseende eller blind.
Hvis du vil høre mere om gulvet, kontakt ellen@ungdomsbureauet.dk
Timeout-område
Hvis du får brug for en time-out, kan du trække dig tilbage til vores rolige loungeområde og tage en pause. Området er røgfrit og der vil foregå minimal aktivitet i loungeområdet.
Vi kan anbefale at medbringe et par høretelefoner eller et høreværn ved audiologisk sensitivitet og tage pauser i Quiet-Zonen.
I år er Quiet-Zonen et samarbejde med 2030beyond.
Tegnsprog
Vi samarbejder med en gruppe tegnsprogstolke-studerende som vil tegnsprogstolker udvalgte arrangementer på vores scener.
Vi samarbejder med Sammenslutningen af Unge med Handicap om tilgængeligheden på Ungdommens Folkemøde
Har du spørgsmål?
Kontakt: Ellen Jakobsson
Mail: ellen@ungdomsbureauet.dk