top of page

ORGANISATIONER  

OMRÅDER PÅ UFM

2030beyond

2030beyond er en nonprofit organisation, der arbejder med unge og Verdensmålene gennem praksisnære læringsforløb, partnerskaber og events – herunder deltagelse på folkemøder i både Danmark og internationalt.

Vi skaber rum for unge til at udvikle bæredygtige løsninger og deltage aktivt i samfundsdebatten med fokus på grøn omstilling, social retfærdighed og globalt medborgerskab.

MAKERZONE

ADRA Danmark

ADRA Danmark er en dansk udviklings- og nødhjælpsorganisation, der arbejder for en verden, hvor alle mennesker har mulighed for at leve et værdigt liv med håb, rettigheder og muligheder for fremtiden.

Vi er en del af det globale ADRA-netværk og arbejder side om side med mennesker, der lever med konsekvenserne af fattigdom, konflikt, klimaforandringer og ulighed. Vores mål er ikke blot at afhjælpe akut nød, men at skabe varige forandringer, der giver mennesker mulighed for selv at forme deres fremtid. Derfor kombinerer vi nødhjælp med langsigtet udvikling og arbejder for at styrke lokalsamfunds evne til at håndtere både nutidige og fremtidige udfordringer.

MAKERZONE

Aalborg Universitet København

AAU København ligger i Københavns Sydhavn og tilbyder en række uddannelser inden for blandt andet IT, bæredygtighed og engineering. Du kan fx blive ingeniør med fokus på bæredygtigt design, byplanlægning eller IT. Du kan arbejde med spilteknologi og cybersikkerhed på uddannelser som Medialogi, Cybersikkerhed og Software og være med til at skabe fremtidens teknologier. Eller du kan fokusere på bæredygtighed og byplanlægning på uddannelser som landinspektørvidenskab, bæredygtigt design og By- Energi- og Miljøplanlægning. Fælles for AAU's uddannelser er, at man arbejder med virkelige cases med tilknytning til virkomheder og offentlige institutioner, hvor de studerende fokuserer på ægte problemstillinger, som de hjælper virksomheder med at løse.

KLIMA & NATUR (ScienceZone) - mens vi forandrer



Alternativets Unge

Alternativets Unge er et politisk ungdomsparti, der fokuserer på blandt (meget) andet ligestilling, kulturarv og bæredygtighed - men fælles for alle interessepunkter; trivsel.

UNG POLITIK 


Andelskassen Fælleskassen

Fælleskassen er en selvstændig, værdibaseret andelskasse på Frederiksberg, stiftet i 1985 og ejet af vores kunder efter princippet én person – én stemme. Vi arbejder for bæredygtig økonomi, demokrati og fællesskab og er blandt de mest ambitiøse pengeinstitutter i Danmark inden for socialt, miljømæssigt og økonomisk ansvarlig drift – dokumenteret gennem vores B Corp-certificering.
På Ungdommens Folkemøde 2026 deltager vi for at møde unge mennesker og vise, at der findes alternativer til de store banker: pengeinstitutter, hvor værdier og fællesskaber vægter højere end profit, og hvor man som kunde faktisk har indflydelse.
Vi sætter særligt fokus på fællesskaber, grøn omstilling og ansvarlig økonomi – samt hvordan demokratisk ejerskab og bæredygtige værdier kan være fundamentet for fremtidens finansielle løsninger.

KULTUR & FRITID - mens vi (op)lever

Antidote Danmark

Antidote Danmark arbejder for, at forebygge overdosisdødsfald – og at flere ved, hvad de skal gøre, hvis noget går galt. Vi uddeler gratis Antidote (naloxon - næsesprayen der kan forhindre de fleste opioidoverdoser) og lærer unge at spotte tegn på en overdosis og handle hurtigt. Det tager kun få minutter at lære – og kan redde liv. Vi er til stede i nattelivet, på festivaler og på skoler, hvor vi taler ærligt om rusmidler, festkultur og hvordan man passer på hinanden. Hos os handler det ikke om løftede pegefingre, men om viden, fællesskab og at have hinandens ryg.
Kom forbi og bliv klogere. Udover at møde vores frivillige til en snak om stof- og festkultur, kan du møde Maja, som har mistet sin bror til en overdosis. Hun fortæller åbent og ærligt sin historie - så hold ikke tilbage med spørgsmål 💜

KULTUR & FRITID - mens vi (op)lever

Astra - Unge Forskere

Unge Forskere – Danmarks største naturvidenskabelige konkurrence for unge

Har du et spørgsmål, du ikke kan slippe? En idé, du gerne vil afprøve? Eller noget i verden, du synes burde fungere anderledes?

Unge Forskere er Astras store naturvidenskabelige konkurrence for børn og unge fra hele landet. Her får du mulighed for at gå længere med dine egne idéer, end der normalt er plads til i skolens undervisning.

Du kan undersøge noget, du er nysgerrig på, udvikle din idé og få feedback fra forskere, eksperter og folk fra erhvervslivet. Og så bliver du en del af et fællesskab med andre unge, der også har lyst til at undersøge, opfinde og blive klogere.

Kom forbi Unge Forskere på Ungdommens Folkemøde. Her kan du møde tidligere deltagere, se deres projekter og høre, hvad de har fået ud af at være med.

Vi glæder os til at møde dig!

Unge Forskere arrangeres af Astra - det nationale naturfagscenter.

KLIMA & NATUR (ScienceZone) - mens vi forandrer


Ateistisk selskab

Ateistisk Selskab er en partipolitiske uafhængige interesseforening, der arbejder for et sekulært samfund.


Foreningens formål er:
at arbejde for et sekulært samfund, herunder en adskillelse mellem religion og stat, således at alle mennesker ligestilles uanset deres religiøse synspunkter og verdensbillede
at oplyse offentligheden om ateistiske synspunkter og derved mindske fordomme om ateister
at opfordre til at tænke kritisk og selvstændigt om liv og eksistens
at støtte dem, der ønsker at forholde sig til deres tvivl og skepticisme overfor religion og anden overtro
at arbejde for udbredelsen af et verdensbillede, der bygger på kritisk tænkning og den videnskabelige metode
at oplyse om religions indvirkning på individer såvel som på fællesskaber og samfund

IDENTITET & FÆLLESSKABER - mens vi er dig & mig 

Bedsteforældre for Asyl

BESKRIVELSE KOMMER SNART

VERDEN & SAMARBEJDE - mens vi deler grænser 

Beredskabsstyrelsen

Beredskabsstyrelsen er Danmarks nationale beredskab og arbejder for at beskytte mennesker, miljø og værdier.
Vi er altid på vagt og klar til at håndtere ulykker, katastrofer og kriser – både på land og til søs.
Vi samarbejder med politi, brandvæsen og andre myndigheder samt støtter Grønland og Færøerne.
Du kan aftjene din værnepligt hos os og blive en del af det operative beredskab ved et af vores beredskabscentre i Næstved, Allinge, Haderslev, Herning eller Thisted. Som værnepligtig i Beredskabsstyrelsen bliver du bl.a. uddannet brandmand. Efter aftjent værnepligt er der mange karrieremuligheder i organisationen som bl.a. konstabel, sergent eller officer.
Kom og mød os på Ungdommens Folkemøde eller læs mere om os på https://www.brs.dk/da/om-os/

JOB & SKILLS - mens vi øver os 

Boss Ladies FGU

I Boss Ladies FGU giver vi unge kvinder og kønsminoriteter positive arbejds- og uddannelsesfællesskaber, der løfter deres selvværd og baner vejen mod en faglært uddannelse. Med vores ambassadørkorps, bestående af ca. 200 FGU ambassadører rundt i hele landet, skaber vi et stærkt forandringsfællesskab til unge kvinder med tilknytning til FGU, for hvem vejen ikke har været lige. Vi uddanner dem som rollemodeller, hvor de deler erfaringer og inspirerer andre unge til at gå deres egen vej i uddannelse og job.

Mød os i Job & Skills området og kom med på en ægte sanselig Boss Ladies transformation, hvor du kan prøve kræfter med at føle en følelse, bryde med fordomme og opbygge nye drømme – bogstavelig talt! Derudover kan du høre inspirerende taler fra vores ambassadører på Ølkassen begge dage kl. 11.

Bag Boss Ladies FGU står Divers.

JOB & SKILLS - mens vi øver os 

Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø

Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA) arbejder for at skabe skabe sunde og udviklende arbejdspladser i Danmark. Vi er et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter - arbejdsgivere og arbejdstagere - og udvikler viden, værktøjer og vejledninger, der hjælper arbejdspladser med at forebygge og håndtere ulykker, nedslidning og psykiske belastninger. BFA's mål er at gøre et godt arbejdsmiljø til en naturlig del af hverdagen. Vi tror på dialog, fælles løsninger og et arbejdsliv, hvor alle kan trives. På Ungdommens Folkemøde sætter BFA fokus på unges arbejdsmiljø.

JOB & SKILLS - mens vi øver os  


Caritas Danmark

Caritas Danmark er en del af det verdensomspændende netværk Caritas Internationalis. Med 162 medlemsorganisationer er Caritas en af de største aktører i verden inden for nødhjælps- og udviklingsarbejde. Vi arbejder også med sociale projekter i Danmark. Caritas arbejder for en verden, hvor fred og retfærdighed hersker og hvor det enkelte menneskes værdighed er fundamental.

MAKERZONE

Center for Ludomani

Center for Ludomani er Nordens største og ældste center for behandling og forebyggelse af Ludomani med mere end 30 års erfaring. Vi tilbyder professionel, gratis og anonym behandling og rådgivning til mennesker, der har problemer med spil og til deres nærmeste pårørende.

Forebyggelse har altid været en central del af centeret og siden 2005 i bredere forstand med konkrete forebyggelsesprojekter. Vores uafhængige forebyggelsesarbejde udvikler projekter, udruller nationale kampagner og laver politisk fortalervirksomhed.

IDENTITET & FÆLLESSKABER - mens vi er dig & mig 

Civil Connections Community Foundation

BESKRIVELSE KOMMER SNART

VERDEN & SAMARBEJDE - mens vi deler grænser 

Copenhagen Skills

Hos Copenhagen Skills gør vi erhvervsuddannelsernes praktiske fag håndgribelig for de unge. Gennem korte, konkrete aktiviteter får de unge mulighed for at prøve kræfter med opgaver, der giver indblik i grønne løsninger og skills inden for blandt andet produktion og forbrug, velfærd samt innovative teknologier. Ved selv at prøve, bygge og skabe får de unge erfaring med, hvordan faglige kompetencer kan omsættes til handling. På den måde ønsker vi at styrke deres tro på, at de kan være med til at forme fremtidens løsninger – både gennem deres uddannelsesvalg og gennem den måde, de engagerer sig i samfundet på.



Kom og mød NEXT, SOSU H samt de tre Klimaerhvervsskoler, TEC, Herningsholm og Rybners med ind i MakerZonen og få et aktuelt indblik i skolernes konkrete eksempler på den grønne omstilling.



Vores ambition er at inspirere de unge til at se nye muligheder i erhvervsuddannelserne og få øje på, hvordan praktiske og menneskelige skills kan være med til at drive udviklingen mod et mere bæredygtigt samfund.

MAKERZONE

DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom

DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom er den eneste landsdækkende organisation som primært arbejder for og med unge, der er flygtet til Danmark. Det gør vi først og fremmest igennem vores sociale fællesskaber, hvor unge mødes om alt lige fra sportsaktiviteter, madlavning, dans og andre sociale aktiviteter. I tillæg har vi en række landsdækkende indsatser med særligt fokus på fagmentorordninger, videns- og skoletjeneste og uddannelsesforløb med fokus på kreative og kunstneriske udtryksformer.

Hvert år engagerer vi frivillige og deltagere, med og uden flugterfaringer, mellem 15 og 30 år i hele landet. Vi er en medlemsorganisation med over 700 medlemmer, hvoraf størstedelen er aktive og tilstede igennem en eller flere af vores lokale og nationale aktiviteter. DFUNK er en demokratisk forankret organisation med en landsbestyrelse bestående af hovedsagelig unge med flugterfaring og derudover med lokalafdelingsbestyrelser i alle landets regioner. I DFUNK har vi siden 2009 sat rettigheder for unge, der er flygtet til Danmark, på dagsordenen og vi blander os derfor aktivt i den offentlige samtale om de unges rettigheder, mistrivsel og adgangen til at blive hørt.

IDENTITET & FÆLLESSKABER - mens vi er dig & mig 

DGI

DGI UngePlatformen er et fællesskab af unge, der brænder for at styrke fællesskaber, sætte frivilligheden i et positivt lys og inspirere andre til at engagere sig i foreningslivet.

Gennem frivillighed, medbestemmelse og sjove oplevelser udvikler UngePlatformen både personlige, sociale og professionelle kompetencer. Samtidig er UngePlatformen med til at gøre en forskel for andre unge og “gøre idrætten ung.”

KULTUR & FRITID - mens vi (op)lever

DGS - Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er en national uafhængig politisk elevorganisation, der sammenlagt repræsenterer omkring 80.000 STX-, HF-, IB- og EB elever landet over. Vores arbejde består i at understøtte landets gymnasieelever i deres arbejde ude på skolerne. Vi arbejder både nationalt, regionalt og lokalt, hvor vi skaber elevnetværk samt faciliterer erfaringsudveksling på tværs af elevudvalgene. Eleverne er hverdagens eksperter, og derfor er vores formål, at styrke deres demokratiske selvtillid, samt understøtte dem i at skabe de forandringer de ønsker, ude på deres respektive skoler.

DGS har længe kæmpet for mangfoldige gymnasier hvor der er plads til alle. Men vi er langt fra at have løst de mange udfordringer vi møder, som gør, at gymnasiet desværre endnu ikke rummer alle. Derfor er DGS’s tema på årets UFM ”Plads til alle”, hvor vi sammen med eleverne, vil vi udforske og drømme om, hvordan fremtidens gymnasier kan skabe trygge rammer samt lige vilkår for alle elever.

UNG POLITIK 


DR - Danmarks Radio P3 & Constructive Institute

I P3 og Constructive Institute-teltet kan du møde P3's brugerinddragelsesteam og Constructive Institute.

P3 Brugerinddragelse er en del af DR - Danmarks radio. Vi er en redaktion, der arbejder med at bringe unges perspektiver og erfaringer ind i P3’s redaktionelle arbejde. Grundlæggende fungerer redaktionen som et bindeled mellem P3’s målgruppe og de redaktioner, der producerer indhold til radio, podcast, TV, YouTube, sociale medier og DR.dk.
Som en del af Danmarks Radios public serice-opgave arbejder P3 for at skabe relevant og troværdigt indhold for unge.
I P3 Brugerinddragelse arbejder vi dermed med at lytte til unge og gøre deres idéer, tanker, input og ærlige feedback brugbare i den redaktionelle proces. Det sker blandt andet gennem workshops, interviews og andre former for direkte involvering, hvor unge får mulighed for at forme, udvikle, reagere på og bidrage til P3’s indhold.

Constructive Institute er en NGO placeret på Aarhus Universitet. Vores mission er at ændre
den globale nyhedskultur, så medier og journalister i højere grad understøtter demokratiske
samtaler.
En af de vigtigste komponenter i vores demokrati er nemlig samtalen; med dem, du kan lære
noget af, dem, du er uenig med, og dem, der er forskellige fra dig. Den samtale kan
journalistikken - når den er bedst - være med til at facilitere.

Med projektet ‘Demokratisk Mobilisering af Næste Generation’ vil vi over tre år klæde 15.000
unge på til at deltage i demokratiet med deres egen stemme. Det gør vi gennem workshops
og forløb i journalistik, medier og demokrati. På Ungdommens Folkemøde lærer vores
workshopdeltagere at bruge journalistiske værktøjer som interviewteknik, kildekritik og
vinkling, når de skal lave historier om alt det, der rør sig i deres hverdag.

VERDEN & SAMARBEJDE - mens vi deler grænser 

DTDA - Fagbevægelsens Udviklingssamarbejde

DTDA – Fagbevægelsens Udviklingssamarbejde arbejder for, at ordentlige løn- og arbejdsvilkår skal gælde for alle – uanset hvor i verden man bor. DTDA er dansk fagbevægelses udviklingsorganisation med ansatte i Danmark, Østeuropa, Afrika, Latinamerika, Asien og Mellemøsten.

Vi er i konsortium med 3F og Dansk Industri om et strategisk partnerskab med Udenrigsministeriet, og vi forvalter desuden Udenrigsministeriets GLOBUS-pulje sammen med CKU. Vi arbejder for en retfærdig grøn omstilling med fokus på jobskabelse og -sikkerhed, omskoling til nye teknologier og sociale sikkerhedsnet.

Udgangspunktet for vores arbejde er fagbevægelsens værdigrundlag, og vi arbejder målrettet inden for de fire søjler i ILO’s Anstændigt Arbejde-dagsorden: at skabe ordentlige job, at sikre arbejderes rettigheder, at skabe sociale sikkerhedsnet, at sikre dialog og forhandling. Gennem DTDA – Fagbevægelsens Udviklingssamarbejde styrker kapacitetsopbygning af faglige organisationer i det globale syd, så de kan udfylde deres demokratiske rolle på arbejdsmarkedet og bidrage til bæredygtig vækst og beskæftigelse.

MAKERZONE


DTU Fødevareinstituttet

Hvilken fremtid vil du spise?

Skal fremtidens fødevarer komme fra planter, alger, præcisionsfermentering, nye teknologier – eller noget helt femte? Kom og stem, mød forskere og studerende fra DTU Fødevareinstituttet, og bliv klogere på de løsninger, der kan forme fremtidens fødevaresystem.

KLIMA & NATUR (ScienceZone) - mens vi forandrer

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom

DSU er Danmarks stærkeste politiske ungdomsorganisation, hvor unge kæmper for et mere lige og retfærdigt samfund. Vi er en uafhængig organisation med egne holdninger, og vi arbejder for at skabe politisk indflydelse på områder, der betyder noget for unge.

I DSU kan du engagere dig i spændende aktiviteter, både lokalt og nationalt. Det kan være kurser, festivaler, landsmøder eller kongresser, hvor du kan diskutere politik, prøve dine argumenter af og møde politikere. Du kan fx få indsigt i uddannelsespolitik, retspolitik eller unges vilkår på arbejdsmarkedet.

Vi har lokalafdelinger i hele landet, så det er nemt at være med, uanset hvor du bor. Lokale afdelinger arrangerer møder med interessante gæster som politikere og andre, der arbejder med samfundets udfordringer, og giver dig mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet.

UNG POLITIK


Dansk Folkepartis Ungdom

BESKRIVELSE KOMMER SNART

UNG POLITIK


Dansk Industri

Dansk Industri (DI) er en privat erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. DI repræsenterer mere end 20.000 virksomheder på tværs af brancher i Danmark. I DI varetager vi medlemmernes interesser – nationalt og internationalt. Vi rådgiver medlemmer bl.a. om personalejura, internationale markeder og ledelse. Vi etablerer fællesskaber og netværk med og mellem medlemmer.

Plastindustrien er brancheforening for danske plastvirksomheder og tæller over 26.000 jobs inden for produktion af plast, maskiner, råvarer, affaldssortering og genanvendelse. Plastindustrien i Danmark producerer alt fra medicinsk udstyr og vindmøllevinger til fjernvarmerør, emballage, legetøj og dele til blandt andet byggeri og møbelproduktion.

MAKERZONE

Dansk Skolebridge

Dansk Skolebridge arbejder for at udbrede bridge blandt børn og unge i hele Danmark. Vi udvikler undervisningsmaterialer, afholder kurser og turneringer og støtter skoler og klubber i at integrere bridge som en lærerig og social aktivitet. Bridge styrker logisk tænkning, koncentration, samarbejde og strategiske evner på en sjov og engagerende måde.

Ved vores deltagelse sætter vi fokus på, hvordan bridge kan bruges som et redskab til både faglig udvikling og fællesskab blandt unge. Vi ønsker at vise, at kortspil ikke kun er underholdning, men også en stærk læringsplatform, der kan bidrage til trivsel, inklusion og udvikling af vigtige kompetencer hos elever i alle aldre.

KULTUR & FRITID - mens vi (op)lever

Dataetisk Råd

Formålet med Dataetisk Råd er at skabe et forum, hvor etiske spørgsmål om forholdet mellem på den ene side fordelene ved anvendelse af ny teknologi og på den anden side hensynet til borgernes grundlæggende rettigheder, retssikkerhed og grundlæggende samfundsmæssige værdier, kan drøftes.

Vi glæder os til at møde dig!

KULTUR & FRITID - mens vi (op)lever

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

Kom forbi DEO’s EU-telt, hvor du kan:
- Blive klogere på EU’s institutioner og politikker
- Teste din viden om EU
- Stille spørgsmål til vores EU-eksperter
- Møde andre unge til en fordomsfri snak om EU's fremtid

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO) er et landsdækkende folkeoplysningsforbund, der arbejder for at fremme oplysning og debat om EU. Vi arbejder ud fra en deltagelsesdemokratisk tankegang og er partipolitisk neutrale og uafhængige. Vi laver undervisningsmaterialer, debatmøder, udgivelser, konferencer, efteruddannelse, rejser og meget mere.

Læs mere om vores aktiviteter og find alle vores udgivelser og undervisningsmaterialer på:
- www.deo.dk
- www.undervisning.deo.dk

VERDEN & SAMARBEJDE - mens vi deler grænser 

Det Dyreetiske Råd

Det Dyreetiske Råd har eksisteret siden 1991 og er nedsat efter dyrevelfærdslovens § 38. Her står der, at Rådet ud fra en etisk vurdering skal følge udviklingen inden for dyrevelfærd og rådgive ministeren ved fastsættelsen af regler om dyrevelfærd og dyreetik. Rådet udgiver rapporter om forskellige emner og udtaler sig typisk med en overordnet og principiel synsvinkel. Rådet udarbejder også høringssvar til konkrete lovforslag og andre lovmæssige initiativer. Og så arrangerer Rådet informations- og debatskabende aktiviteter. Se mere om Det Dyreetiske Råd på www.detdyreetiskeraad.dk.

KLIMA & NATUR (ScienceZone) - mens vi forandrer

Det Etiske Råd

I Det Etiske Råd rådgiver og skaber vi debat om nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer. Vi tager også stilling til etiske spørgsmål, der har at gøre med vores sundhedsvæsen. I Rådet følger vi udviklingen, og vi igangsætter løbende nye projekter, der søger at udrede de etiske spørgsmål, som anvendelsen af nye teknikker kan føre med sig. Vi er et uafhængigt og selvstændigt råd og modtager derfor ikke instrukser eller lignende fra hverken ministre, Folketinget eller andre om opgaver, vi skal tage op i Rådet eller med hensyn til konkret indhold af udtalelser, rådgivning, offentlige debatter eller andet.

WORKSHOPBYEN 

Dyrenes Alliance

Dyrenes Alliance er en ungdomsledet forening, der arbejder for en retfærdig verden for alle dyr. Vi engagerer især unge gennem oplysning, dialog og frivillig aktivisme og arbejder for bedre dyrevelfærd og et samfund, hvor dyr behandles med respekt.

KLIMA & NATUR (ScienceZone) - mens vi forandrer


EF Education A/S

EF er verdens største private uddannelsesorganisation inden for sprogrejser og studier i udlandet. Siden 1965 har EF hjulpet studerende med at åbne dørene til verden – ved at lære et nyt sprog dér, hvor det tales, og opleve nye kulturer på tæt hold.

Vi tror på, at verden bliver et bedre sted, når mennesker forstår hinanden. Derfor tilbyder vi sprogrejser, studieår i udlandet, grupperejser og High School-udvekslingsår for unge i alle aldre – til destinationer i hele verden.

Med kontorer og sprogskoler i over 50 lande og mere end 60 års erfaring er EF din betroede partner, når sprogeventyret kalder.

KULTUR & FRITID - mens vi (op)lever

Engineer the Future

Engineer the Future er Danmarks teknologiske alliance bestående af over 50 virksomheder, uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer. Vi arbejder for at teknologi og science skal være for alle børn og unge.

Vi udvikler og driver indsatser der styrker alle børn og unges dannelse, kompetencer og virkelyst inden for teknologi og science - og ønsker med vores fælles indsats at motivere og inspirere flere unge til at vælge en uddannelse inden for ingeniør, it og science. Der bliver nemlig brug for alles måde at tænke på når vi sammen skaber fremtidens løsninger. Vi tror på at, vi lykkes, når der er handling til forskel.

KLIMA & NATUR (ScienceZone) - mens vi forandrer

Erhvervsskolernes Elevorganisation

Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) repræsenterer elever fra de tekniske erhvervsuddannelser, EUX, SOSU, PAU og HTX.
Det er os, der varetager elevernes interesser og holdninger i den offentlige debat.
Vi står sammen for at skabe forandring. I EEO mener vi, at eleverne er hverdagens eksperter. Det er os, der går på skolerne, og os, der derfor ved, hvordan det er at gå dér. Det er i EEO, at elevråd samler deres kræfter og arbejder for at råbe medier, politikere og andre ansvarlige op, når der er problemer på vores uddannelser i det hele taget.

UNG POLITIK 

Europa-Parlamentet

Under temaet "Verden og samarbejde’ byder Europa-Parlamentet i Danmark velkommen til en stand fyldt med spændende og inspirerende aktiviteter som: fødselsdagsfest for EU's fremtidige generationer, sæt dit håb på EU's stjernehimmel, spørg EU-eksperten, hvem-er-hvem spil og dialogkort. Vi skaber rammerne for en lærerig og sjov oplevelse for eleverne, hvor de kan blive klogere på, hvad EU egentlig er, hvem der tager beslutningerne, og hvilken rolle EU spiller i verden. Vi står også klar med inspiration og tilbud til lærere, der søger nye input til deres EU-undervisning.

Europa-Parlamentet har kontorer i alle EU’s 27 medlemslande. I Danmark ligger Europa-Parlamentets kontor i København, hvor I også finder vores besøgscenter Oplev Europa. På det danske kontor er vi otte ansatte, der sørger for, at I kan følge med i, hvad der sker i Europa-Parlamentet gennem sociale medier, den danske presse, deltagelse i folkemøder og ikke mindst gennem opdateret undervisningsmateriale målrettet udskolingen og ungdomsuddannelserne.

VERDEN & SAMARBEJDE - mens vi deler grænser 

Europabevægelsen & Europæisk Ungdom

Europabevægelsen og Europæisk Ungdom går sammen på Ungdommens Folkemøde 2026 for at skabe et fællestelt fyldt med debat, viden og engagement om Europas fremtid. Vi samler forskellige perspektiver og stærke stemmer, der alle brænder for at bringe det europæiske samarbejde tættere på unge i Danmark.

Vi tror på, at fællesskab og samarbejde er vejen frem – både i Danmark og i Europa. Sammen arbejder vi for at styrke unges stemme i europæiske spørgsmål og skabe en åben og faktabaseret samtale om, hvordan EU påvirker vores hverdag og fremtid. I teltet kan du møde både skeptikere og føderalister, høre nuancerede diskussioner og blive klogere på, hvorfor det europæiske samarbejde er vigtigere end nogensinde i en verden præget af kriser og forandringer.

Uanset om du er EU-nørd, nysgerrig nybegynder eller kritisk i tvivl, så er der plads til dig. Kom forbi – og vær med til at forme Europas næste kapitel sammen med os.

VERDEN & SAMARBEJDE - mens vi deler grænser 

FH Hovedstaden

Fagforeningernes Plads – dit community på Ungdommens Folkemøde 2026

Velkommen til et levende fællesområde, hvor fagforeninger går sammen om at gøre dig klogere på arbejdsliv, muligheder og rettigheder – på en relevant og engagerende måde. Her kan du få svar på spørgsmål om fx overenskomster, pension og dine rettigheder som elev, studerende eller fritidsjobber.

Du kan opleve den danske model, bygge din egen overenskomst og prøve praktiske aktiviteter. Der er også photo booth og masser af mulighed for at møde andre unge og få en god snak.
Fagforeningerne bag repræsenterer mange fag og uddannelser, men har ét fælles mål: at sikre gode vilkår for dig – nu og fremover.

Vi gør det let at forstå arbejdsmarkedet og hjælper dig i gang, uanset dine drømme.
Kig forbi, stil spørgsmål, prøv aktiviteterne og mærk fællesskabet.

JOB & SKILLS - mens vi øver os 

Folk & Sikkerhed

Folk & Sikkerhed er Danmarks største organisation inden for forsvar, beredskab og sikkerhedspolitik. Vi er upartiske og uafhængige og har eksisteret siden 1975, men vores dagsorden er for alvor blevet alles dagsorden i disse år.

Vi støtter et stærkt dansk forsvar, en oplyst, beredskabsklar befolkning og en gennemsigtig sikkerhedspolitik. Vi tror på, at vidensdeling, debat og oplysning øger sammenhængskraften.

VERDEN & SAMARBEJDE - mens vi deler grænser 

Folkekirken i København

TROENS SPRING
Har du nogensinde taget en spring i dit liv? Et vigtigt spring - et spring om skole, venner, tro, familie, identitet? Og hvad betød det for dig? Tænk over det og chat ansigt-til-ansigt med en præst mens du venter på, at det bliver din tur til at gå op ad flytrappen og lade dig falde frit fem meter ned på en luftpude.

HIMMELSEJLET
Himmelsejlet er vores pavillon, hvor du kan være kreativ, samle tankerne, cleare hovedet eller samtale med andre.

uKirke (folkekirkens eneste ægte kirke for unge) er værter i Himmelsejlet, hvor du også finder et chillouthjørne, hvor du for en stund kan unplugge verden med en podcast eller meditativ musik.

Kommer du torsdag? så vær med øvelser i Mental Unload.

VIDEOVOXPOP
Har du noget særligt på hjertet, som du gerne vil fortælle hele verden? Så fortæl det til kameraet i det lille videotelt (det kommer på YouTube-kanalen teotalks.dk)


HVEM ER VI?
- Folkekirken i København
www.kobenhavnsstift.dk
www.facebook.com/kirkenikbh?locale=da_DK

- uKirke (en del af Folkekirken)
www.folkekirken-vesterbro.dk/kirker/ukirke/
www.facebook.com/uKirke/
www.instagram.com/ukirke/











KULTUR & FRITID - mens vi (op)lever

Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens mest udsatte i deres kamp for en bæredygtig fremtid og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

MAKERZONE

Foreningen FISKEN

Foreningen FISKEN er et åbent og gratis tilbud for unge mellem 13-24 år. Siden november 1984 har FISKEN været et holdepunkt og fristed for unge mennesker og betragtes derfor af mange brugere, som “deres” sted.

I FISKEN arbejder vi hver dag for, at alle unge får et godt og sundt ungdomsliv.

Det gør vi gennem vores mange forskellige tilbud. FISKENs tilbud består af et værested, hvor unge kan indgå i positive fællesskaber med voksne og andre unge, en fritidsjobindsats, som hjælper unge med at komme godt ud på arbejdsmarkedet, et uddannelsestilbud, som hjælper unge med at afklare uddannelsesvalg og praktikpladser, et mentortilbud for unge over 18 år samt hjælp til søgning af opholdstilladelse og statsborgerskab.

Vi er en non-profit og apolitisk NGO.

JOB & SKILLS - mens vi øver os 

Forsikringsoplysningen

F&P - brancheforening for forsikring og pension står bag Forsikringsoplysningen. Forsikringsoplysningen giver gode råd og anbefalinger på baggrund af fakta - ikke personlige holdninger. Vi deler ud af vores viden om forsikring via telefon, vores hjemmeside og i pressen. Vi stiller vores viden til rådighed for alle, som har en interesse i den – forbrugere, journalister, virksomheder m.v.

KULTUR & FRITID - mens vi (op)lever

Friluftsrådet

Friluftsrådet er en paraplyorganisation, der samler foreninger og organisationer i Danmark, som beskæftiger sig med natur og friluftsliv, og varetager friluftslivets interesser i Danmark.

Med andre ord arbejder Friluftsrådet for, at vi alle kan komme ud, nyde og være aktive i naturen.

Friluftsrådets vision er "friluftsliv for alle i en rig natur på et bæredygtigt grundlag." På Ungdommens Folkemøde er Friluftsrådet tilstede med projektet "Ungefællesskaber i friluftslivet", som vil inspirere flere unge til at komme ud og være sammen i naturen. Vi præsenterer friluftslivet gennem en zigzag-orienteringsbane, hvor du kan prøve om du kan slå rekorden på seks forskellige niveauer. Det gør vi i samarbejde med Outdoorforeningen og SIND's Unge Naturvenner.

KLIMA & NATUR (ScienceZone)

GLOBUS-puljen

GLOBUS-puljen er finansieret af Udenrigsministeriet, der støtter projekter, som engagerer danskere under uddannelse i globale udviklingsspørgsmål, FN's Verdensmål og samarbejde med partnere i det globale syd. Puljen giver elever, lærlinge og studerende mulighed for at møde verden gennem udveksling, praktikophold, studieture og andre samarbejder, hvor de arbejder sammen med unge, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og organisationer i udviklingslande.

Gennem ligeværdige partnerskaber og konkrete erfaringer får deltagerne nye perspektiver på globale udfordringer og deres egen rolle i verden. Målet er ikke kun at øge viden, men at skabe engagement, handlelyst, global dannelse og mellemfolkelig forståelse, som kan forankres hos deltagerne og deles med andre i deres uddannelsesmiljøer og lokalsamfund. GLOBUS-puljen støtter danske uddannelsesinstitutioner, civilsamfundsorganisationer og andre aktører, der ønsker at skabe meningsfulde møder og styrke interessen for det globale syd og dansk udviklingssamarbejde.

GLOBUS-puljen er finansieret af Udenrigsministeriet/Danida og forvaltes af CKU, Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde og DTDA – fagbevægelsens udviklingssamarbejde.

MAKERZONE

Genklang

Genklang er et gratis og landsdækkende tilbud til unge mellem 12 og 24 år, som er påvirket af en forælders eller et familiemedlems problemer med alkohol eller stoffer.

Hos Genklang kan du få anonym rådgivning på chat og telefon, individuelle samtaler med en fast psykolog eller terapeut, gruppeforløb med andre unge og adgang til et trygt onlineunivers.

Du kan deltage via chat, telefon, online eller fysisk fremmøde.

Tilbuddet er gratis, kræver ingen henvisning og har ingen ventetid.

Læs mere på www.genklang.dk

IDENTITET & FÆLLESSKABER - mens vi er dig & mig 

Grænseforeningen

"Danskerne findes i mange modeller!" - hvilket både er vores slogan, men også en del af den ånd, der gennemsyrer vores lille sekretariat i København og vores 38 lokalforeninger landet over.

Hvad vi mener med det?

Jo - det handler om at skabe opmærksomhed omkring, at der findes et dansk mindretal i Tyskland. En gruppe mennesker på mellem 40-50.000 personer, der føler sig danske. Men som er tyske statsborgere.

På Ungdommens Folkemøde har gymnasieelever med fra de danske gymnasier syd for grænsen og det tyske gymnasium i Aabenraa.

De er blandt andet med for at kunne besvare en masse af de spørgsmål om det at leve i mindretallene, som vi oplever de gæstende elever hvert år stiller.

Men de er også med for at facilitere og deltage i nogle af de løbende værksteder vi har i vores telt.

Hvordan de mange danskere er endt i Tyskland må vi tilbage i danmarkshistorien for at blive klogere på. For måske er der meget af lære af grænselandets historie, når vi ser på flere af nutidens konflikter verden over?

VERDEN & SAMARBEJDE - mens vi deler grænser 

HOFOR A/S

Vi er HOFOR – og vi står bag meget af det, du bruger hver eneste dag, uden at tænke over det. Når du tager et bad, fylder din drikkedunk, skyller ud eller tænder for varmen, er der en god chance for, at vi har haft en finger med i spillet. Vi sørger nemlig for drikkevand, fjernvarme, bygas, fjernkøling og håndterer regn- og spildevand i hovedstadsområdet. Samtidig beskytter vi det grundvand, dit drikkevand kommer fra, og vi arbejder for, at byerne bliver mere klimavenlige og bedre rustet til fremtidens klimaudfordringer. De fleste lægger ikke mærke til os i hverdagen – og det er faktisk et tegn på, at vi gør vores arbejde godt. Men hvis vandet ikke løber, varmen forsvinder, eller byen ikke kan håndtere skybrud, så opdager man hurtigt, hvor vigtig forsyningen er. På Ungdommens Folkemøde kan du møde os og blive klogere på den usynlige verden under dine fødder. Du kan chille i vores lounge, teste dit van(d)vittige vandforbrug, lære om grundvand og opleve de tusindvis af kilometer rør, der får byen til at fungere.

KLIMA & NATUR (ScienceZone) - mens vi forandrer



Hotel- og Restaurantskolen

Hotel- og Restaurantskolen uddanner elever, der beriger verden med bæredygtig gastronomi, værtskab og hospitality. Vi har eksisteret siden 1922 og har til huse i Valby.
Vi uddanner kommende kokke, tjenere, receptionister, ernæringsassistenter og gastronomer med speciale i smørrebrød og catering samt tilbyder grundforløbet til bager/konditoruddannelsen. Vi tilbyder også EUX, erhvervsfaglig studentereksamen, og to forskellige 10. klasseprofiler med fokus på enten den praktiske køkkenundervisning (EUD10) eller den gymnasieforberedende undervisning (GYM10).
Udover at lære at mestre håndværket ønsker vi at styrke vores elever, så de gennem mad, måltider og gæstfrihed kan gøre en forskel for en bedre verden.

MAKERZONE

Humanistisk Samfund

Humanistisk Samfund arbejder for ligestilling af livssyn og for at ingen livssyn skal behandles anderledes end andre livssyn. Det mener vi er et grundlæggende vilkår for et samfund, hvor alle borgere er lige for staten.
En del af dette arbejde indebærer, at vi laver ceremonier ved livets overgange – navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse. Det gør vi fordi, alle skal kunne vælge en markering af livsændringer, som passer til dem. På vores konfirmationsforløb er emner som ungdomsfællesskab, menneskerettigheder, etik og kritisk tænkning i centrum. Vi mener nemlig, at det er afgørende færdigheder aktivt at kunne tage stilling til, hvem vi hver især gerne vil være og hvordan vi ønsker at påvirke den verden, vi indgår i.

IDENTITET & FÆLLESSKABER - mens vi er dig & mig 

Høreforeningen

Høreforeningen er en landsdækkende forening, som bl.a. arbejder målrettet på:
• At forebygge høreskader og tinnitus. Vi tilbyder viden om lyd og hørelse og skaber dialog og rum for refleksion. Lige nu har vi særligt fokus på unge gennem vores forebyggelsesindsats RO PÅ, der sætter fokus på sunde lyttevaner, da vi ser en stor stigning af unge med tinnitus.
• At forbedre vilkårene for personer med høreudfordringer og tinnitus. Vi giver råd og vejledning, tilbyder netværk og arbejder politisk, så bl.a. unge med høreudfordringer og tinnitus kan deltage aktivt i samfundet på lige fod med andre unge.

KULTUR & FRITID - mens vi (op)lever

Idrætshøjskolerne i Danmark

Idrætshøjskolerne er en samling af Idrætshøjskolerne Gerlev, Nordjyllands, Vejle, Sønderborg og Aalborg. Vi vil gerne udbrede budskabet om hvad en idrætshøjskole er. Vi byder hver især ind med unikke muligheder, men fælles er oplevelser, fællesskab og idræt. Man skal ikke være en elite sportsudøver for at gå på idrætshøjskole. Vi har også andre fag på skemaet, som man i høj grad selv kan sammensætte.

KULTUR & FRITID - mens vi (op)lever

Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet

KU FOOD er en del af Københavns Universitet under fakultetet SCIENCE, hvor vi arbejder med forskning og uddannelse inden for fødevarer. Vores arbejde spænder bredt: Vi undersøger, hvordan man kan udvikle nye og bedre fødevarer, hvordan fødevareproduktionen kan gøres mere bæredygtig, og hvordan bæredygtige proteiner kan udnyttes optimalt. Samtidig forsker vi i forbrugernes madpræferencer og mange andre aspekter af fødevareområdet.

Vi uddanner fremtidens fødevareeksperter gennem vores bacheloruddannelse i Fødevarer og Ernæring samt kandidatuddannelserne i Fødevarevidenskab (Food Science), Fødevareinnovation og sundhed (Food Innovation & Health), Biosolutions og Integrerede fødevarestudier (Integrated Food Studies).

Vores arbejde er vigtigt, fordi flere mennesker skal have adgang til sunde og sikre fødevarer, samtidig med at fødevareproduktionens klimaaftryk skal reduceres.

Du kan møde os og vores studerende på Ungdommens Folkemøde, hvor du kan smage på fremtidens fødevarer og få et indblik i den videnskab, der ligger bag.

KLIMA & NATUR (ScienceZone) - mens vi forandrer


Jobpatruljen

Jobpatruljen hjælper unge med at få en god start på arbejdslivet. Vi møder de unge dér, hvor de er: skolen, fritidsjobbet, messer og events, sociale medier osv., hvor vi sætter fokus på fritidsjob, arbejdsliv og Den Danske Model.

Med dialog, dilemmaer og interaktive aktiviteter gør vi unge klogere på deres rettigheder, muligheder og ansvar, så de føler sig bedre rustet til deres første job. Vi deler tips og tricks om alt fra kontrakter, løn og arbejdstid til arbejdsmiljø og gode råd til hverdagen i fritidsjobbet.

For os handler et fritidsjob om meget mere end løn. Det er en vej til fællesskab, ansvar, erfaringer, selvtillid og nye muligheder – og et vigtigt første skridt ind på arbejdsmarkedet. Derfor sætter vi også fokus på, hvordan fagforeninger og fællesskaber er med til at sikre gode løn- og arbejdsvilkår og hjælper, hvis der opstår problemer på jobbet.

Vi glæder os til at møde jer på Ungdommens Folkemøde, hvor I kan opleve vores aktiviteter, deltage i vores musikquiz og workshops og blive klogere på, hvordan I får den bedste start på arbejdslivet.

JOB & SKILLS - mens vi øver os 

Jødisk Informationcenter og Dialog Forum

Jødisk Informationscenter 

Vores grundlæggende opgave er at styrke viden om jødisk liv, kultur og historie i en tid præget af antisemitisme, polarisering og fordomme. Det gør vi gennem undervisning, formidling og vidensarbejde.

Vi tror på, at afmystificering og nysgerrighed er vejen frem, når kulturer mødes. Gennem vores undervisning i synagogen på Krystalgade og ude på skoler udforsker vi sammen med elever fra hele landet mangfoldigheden i moderne jødisk liv: ritualer og praksis, fællesskaber og familiehistorier. I disse møder lægger vi vægt på at skabe et autentisk og åbent undervisningsmiljø.

Kom forbi vores telt og mød vores dygtige undervisere, hvis du har spørgsmål om jødisk kultur og traditioner eller ønsker at høre, hvordan det er at være religiøs minoritet i Danmark. Vi står klar til at tale om alt det, du har lyst til at vide – om jødedom, identitet, fællesskab eller bare om hverdagen.

IDENTITET & FÆLLESSKABER - mens vi er dig & mig 

KABS

KABS Valby – Ungeteamet,
et trygt sted at tale om rusmidler, trivsel og ungdomsliv.
KABS Valby Ungeteam er en del af Glostrup Kommunes gratis tilbud om alkohol- og stofbehandling til unge op til 25 år. Vi består af et tværfagligt team af pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker og læge som har stor erfaring med at møde unge med respekt, åbenhed og uden fordomme. Vores mål er at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor unge kan tale åbent om rusmidler, mentale udfordringer og det, der fylder i hverdagen – uden at blive mødt med løftede pegefingre eller føle skam.
Vi arbejder for at nedbryde tabuer og skabe en ærlig samtale om mental trivsel og brug af rusmidler. Vi tror på, at det første skridt mod forandring ofte starter med at blive lyttet til og mødt med forståelse. På Ungdommens Folkemøde inviterer vi derfor til uformelle samtaler om grænser, ungdomsliv og de udfordringer, mange unge oplever. Ved vores stand kan du få aflivet myter om alkohol og stoffer, deltage i små aktiviteter og få indblik i, hvordan vi arbejder med unge, som står i svære situationer. Vi deler også viden om, hvordan man som ven, pårørende eller fagperson kan støtte nogen, der har det svært.
Vi deltager, fordi vi ønsker at bidrage til en ærlig og nysgerrig samtale om ungdomsliv, valg og trivsel. Vi er her ikke for at dømme, men for at lytte, støtte og dele vores erfaringer. Du behøver ikke have et problem for at komme forbi – nysgerrighed er mere end nok.
Uanset om du selv står i noget svært, kender én der gør, har spørgsmål, eller bare gerne vil vide mere, er du altid velkommen hos os. Vi glæder os til at møde dig på Ungdommens Folkemøde.

IDENTITET & FÆLLESSKABER

Konservativ Ungdom

BESKRIVELSE KOMMER SNART

UNG POLITIK

Københavns Professionshøjskole

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi fremtidens pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. I alt udbyder vi 23 praksisnære videregående uddannelser – også kaldet professionsbacheloruddannelser.

JOB & SKILLS - mens vi øver os 

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) arbejder for at sikre,
handelsskoleelevernes stemme bliver hørt, både lokalt på skolerne og nationalt i de politiske beslutningsrum.

Vi repræsenterer elever fra hele landet og kæmper for bedre trivsel, stærkere undervisning og større elevinddragelse på skolerne. Samtidig understøtter vi elevråd og elevdemokrati på skolerne, så flere elever får mulighed for at få indflydelse på deres hverdag og uddannelse.

Hos LH tror vi på, at elever er eksperter i deres egen skolegang – og derfor skal de have en reel plads ved bordet, når beslutninger træffes.

UNG POLITIK 

Liberal Alliance Ungdom

Liberal Alliances Ungdom er en inspirerende forening af engagerede unge mennesker, der alle ønsker et friere samfund og mindre stat. Vi er en ungdomsorganisation tilknyttet vores moderparti Liberal Alliance.

UNG POLITIK


Matematikcenter

Matematikcenter har en vision om en verden uden barrierer i matematik. Derfor skal alle have mulighed for at udvikle og styrke sine kompetencer i matematik med udgangspunkt i eget behov. Matematikcenter tilbyder derfor gratis støtte i matematik udenfor skoletid til børn, unge og forældre.

JOB & SKILLS - mens vi øver os 

Mellemfolkeligt Samvirke

Mellemfolkeligt Samvirke er en dansk udviklingsorganisation, der arbejder for en mere retfærdig og bæredygtig verden. Gennem partnerskaber og engagement i både Danmark og globalt styrker vi menneskers muligheder for at skabe positive forandringer i deres egne liv og samfund.

Vi er en del af ActionAid og arbejder med fokus på demokrati, rettigheder og aktivt medborgerskab. Særligt arbejder vi med unge og støtter dem i at organisere sig, få en stærk stemme og kæmpe for deres rettigheder.

Vi tror på, at unge er afgørende for at skabe forandring. Derfor støtter vi dem i at udvikle deres stemme og stå i front, mens vi samtidig lægger pres på beslutningstagere for at skabe mere retfærdige og bæredygtige samfund.

MAKERZONE

Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam Danmark

Kom og spin lykkehjulet, test din viden om demokrati og rettigheder, og vær med til at brodere dine håb for fremtiden ind i et fælles kunstværk. Du kan også møde unge aktivister fra hele verden, som gennem kreativ aktivisme arbejder for demokrati, menneskerettigheder og social retfærdighed. Bliv inspireret, del dine egne perspektiver, og få nye idéer til, hvordan du selv kan være med til at skabe forandring.

Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam Danmark er to NGO’er, der arbejder for demokrati, menneskerettigheder og en mere retfærdig verden. Vi tror på, at unges stemmer, engagement og handlekraft er afgørende for at skabe positive forandringer – lokalt såvel som globalt.

VERDEN & SAMARBEJDE - mens vi deler grænser 

Mindhelper

Hos Mindhelper kan du få viden, øvelser og råd fra andre unge om alt fra kærestesorger og tristhed til angst og søvnproblemer. Mindhelper formidler viden, selvhjælp og løsninger til mental trivsel, som du kan bruge, når du har brug for det. Her skal ingen unge stå alene med deres følelser. Vi skaber Mindhelper for og sammen med unge og de fagpersoner, der er omkring dem hver dag.

IDENTITET & FÆLLESSKABER - mens vi er dig & mig 

Modstrøm

Modstrøm er foreningen for FGU-elever (Forberedende Grunduddannelse) og unge omkring FGU. Vi arbejder for et mere rummeligt samfund og et uddannelsessystem, der giver plads til flere måder at være ung på. Vi tror på fællesskab som drivkraft og på, at flere unge kan lykkes gennem stærke fællesskaber, uddannelse og job.

Det gør vi gennem at kæmpe for at styrke FGU-elevers rettigheder, styrke elevdemokratiet på skolerne, og ved at skabe sociale fællesskaber i Klub Modstrøm.

UNG POLITIK 

Naviair

Har du nogensinde tænkt over, hvem der sørger for, at fly ikke støder sammen i luften?

Det gør vi. Naviair leder fly sikkert gennem dansk luftrum – døgnet rundt, året rundt. Med avanceret teknologi, skarpe hoveder og tæt samarbejde sikrer vi, at tusindvis af passagerer kommer trygt frem hver eneste dag.

Vi er på Ungdommens Folkemøde, fordi vi gerne vil møde unge, der er nysgerrige på en karriere, hvor præcision, ansvar og hurtige beslutninger gør en reel forskel.

Måske er du fremtidens flyveleder. Måske er du den tekniker, der holder de systemer kørende, som luftfarten er afhængig af. Begge veje kræver dygtige mennesker – og vi har brug for flere.

Kom forbi og få en snak om uddannelse, karriere og et job, de færreste kender, men som er afgørende for, at luftfarten fungerer.

JOB & SKILLS - mens vi øver os 

Os Udenfor

Historisk mange børn og unge i Danmark er ikke danske statsborgere grundet en årrække med stramninger i den danske statsborgerskabslovgivning. Os Udenfor er en frivillig forening, der kæmper for at sikre retfærdig adgang til dansk statsborgerskab for alle børn og unge, som er født og/eller opvokset i Danmark. VÆV DIN STEMME IND I VORES FÆLLES VÆRK FOR RETFÆRDIG STATSBORGERSKAB: Kom forbi vores stand og bliv klogere på den snørklede vej til dansk statsborgerskab gennem samtalekort, fællesvæv og seje tatoveringer!

VERDEN & SAMARBEJDE


Personelkommandoen

Forsvaret er en af Danmarks største og mest komplekse offentlige institutioner med ansatte inden for mange forskellige faggrupper – både militære og civile.
Ud af Forsvarets i alt ca. 25.000 medarbejdere bærer de ca. 8000 ikke uniform. Det er f.eks. Jurister, Ingeniører, maskinmestre m.v., der har valgt en lidt anderledes arbejdsplads.

Som ansat i Forsvaret kan man forvente fokus på faglig og personlig udvikling samt på fællesskabets og den enkeltes trivsel.
Derudover er Forsvaret en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner, med omkring 2000 uddannelsespladser, både militære uddannelser såvel som civile uddannelse, såsom lastvognsmekanikere, flymekanikere, Elektronikfagtekniker, Automatikteknikere, Kontor – og administration m.m.”

JOB & SKILLS - mens vi øver os 

PlanBørnefonden

PlanBørnefonden arbejder langsigtet i verdens mest skrøbelige og udsatte områder for at give børn og unge en bedre fremtid. Det gør vi både gennem vores sponsorship-programmer og vores programarbejde, som støttes af private fonde og institutionelle donorer. Vi er en stærk organisation, der arbejder for at sikre børns rettigheder og skabe lige muligheder for alle, uanset køn. Det sker i tæt samarbejde med vores kollegaer i Plan International, der er vores globale organisation, og en af de største og ældste børnerettighedsorganisationer i verden.

Gennem Plan International har vi global rækkevidde og lokal tilstedeværelse i mere end 80 lande. Gennem vores lokale kontorer samarbejder vi med mere end 36.000 lokale partnere og civilsamfundsorganisationer.

MAKERZONE

Praktiserende Landinspektørers Forening

Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) er brancheforeningen for Danmarks privatpraktiserende landinspektører. Foreningen repræsenterer virksomheder over hele landet, der arbejder med alt fra opmåling, ejendomsgrænser og geodata til byudvikling og grøn omstilling.

PLF arbejder for gode rammer for landinspektørfaget og for at styrke faglighed, kvalitet og samarbejde i branchen. Samtidig sætter foreningen fokus på, hvordan landinspektører bidrager til udviklingen af et bæredygtigt samfund.

JOB & SKILLS - mens vi øver os 

Psykiatrifonden

Psykiatrifonden er en privat organisation, der kæmper for, at alle med psykisk sygdom og de, som er i risiko for at få det, mødes med forståelse og får den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide.

Og hvis man har brug for nogen at tale med, står Psykiatrifondens rådgivning klar med gratis og anonym rådgivning til dig, der har det svært eller er pårørende. Vi tilbyder rådgivning via telefon og chat, hvor faglige rådgivere sidder klar til at lytte og støtte. Find os på ring-chat-skriv.dk. Hver dag, året rundt.

IDENTITET & FÆLLESSKABER - mens vi er dig & mig 

RED+

RED Plus er et krisecenter for minoritetsetniske LGBT+ unge i alderen 16 - 30 år med æresrelaterede konflikter.
På UFM 2026 er vi her sammen med foreningen Sabaah, som arbejder for at forbedre rettighederne og vilkårene for minoritetsetniske LGBT+ personer i Danmark gennem sociale, kulturelle og politiske aktiviteter.
Gennem dialog sætter vi fokus på hvilken betydning bl.a. køn, normer, kultur og ære har for LGBT+ unge med minoritetsetnisk baggrund.

IDENTITET & FÆLLESSKABER - mens vi er dig & mig 

Radikal Ungdom

Hos Radikal Ungdom kæmper vi hver dag for at ændre verden til det bedre. Vi tror på, at grøn omstilling, uddannelse og internationalt engagement er nogle af grundstenene i et frit og ligestillet samfund. Ligesom fremmedhad, forurening og lukkede uddannelser ikke hører hjemme i Danmark.

Samtidig med, at vi kæmper for at gøre verden til et bedre sted, er vi også et stort fællesskab. Vi har lokalforeninger i hele Danmark, som mødes ugentligt til aftensmad, oplæg og diskussioner om verdens tilstand. Samtidig har vi store landsarrangementer, hvor vi debatterer, udvikler og fester.

Vores medlemmer siger ofte, at de “kom for politikken, men blev for det sociale”. Hos os møder du nemlig andre unge, som er engagerede i kampen for en bedre fremtid. Vi er cirka 1000 medlemmer fra hele Danmark og vil altid gerne være flere!

UNG POLITIK


Realdania

Realdania er en filantropisk forening, der arbejder for at skabe bedre livskvalitet gennem de steder, vi lever vores liv. Vi støtter udviklingen af bygninger, boliger og byrum, og vi ved, at arkitektur kan gøre en forskel for vores trivsel, fællesskaber og hverdag.

På Ungdommens Folkemøde sætter vi fokus på, hvordan de gode steder for unge ser ud. Vi inviterer alle til at dele deres idéer om fremtidens steder for børn og unge: Byg med klodser, tegn eller beskriv et sted, hvor I føler jer trygge, har lyst til at være sammen med andre eller bare kan være jer selv.

Der findes ingen forkerte svar – det handler om fantasi, drømme, oplevelser og de idéer, som kun I kan komme med.

Vi håber, at vi med to dage på UFM kan gøre flere unge opmærksomme på deres omgivelser, og hvilken betydning steder har for livskvaliteten. De input og idéer, vi modtager, er med til at inspirere vores arbejde med at skabe bedre rammer for børn og unges liv i hele Danmark.

VERDEN & SAMARBEJDE - mens vi deler grænser 

Red Barnet Ungdom Lokalforening København Syd

BESKRIVELSE KOMMER

KULTUR & FRITID - mens vi (op)lever

Reelly

Reelly er et uafhængigt medie, der knokler for at bremse din doomscrolling på Instagram og TikTok. Det gør vi med overraskende, opløftende og kritiske historier, der gør dig klogere på verdens udvikling og menneskers liv i lande, som sjældent finder vej til nyhederne.

MAKERZONE

Region Sjælland, Afdelingen for Børne- og Ungdomspsykiatri

Region Sjælland Børne- og Ungepsykiatriens Ungepanel har lavet en bod med plads til alle.

IDENTITET & FÆLLESSKABER - mens vi er dig & mig 

Roskilde Tekniske Skole Vilvorde

Roskilde Tekniske Skole Vilvorde er landets største afdeling for grønne uddannelser.
Her kan du tage stort set alle grønne uddannelser og kurser, men vi har også en række andre uddannelser. Vi har gode undervisningslokaler samt anlægshaller, væksthuse, planteskole, blomsterskole, dyrehold, bold- og golfbaner og fine udearealer som anvendes i undervisningen.

JOB & SKILLS - mens vi øver os 

Rød-Grøn Ungdom

Rød-Grøn Ungdom er en ungdomsorganisation med tilknytning til Enhedslisten. I Rød-Grøn Ungdom ved vi, at en bedre verden er mulig, hvis vi er nok, der står sammen og kæmper for det. En verden hvor klasseskel er mindre. En verden med reel grøn omstilling. En verden uden diskrimination på baggrund af køn, etnicitet og sexualitet.

Vi ved også hvordan, vi får vores politik igennem. Tilbage i 2023 lavede vi en kampagne på tværs af landet for gratis offentlig transport. Siden da er vi blevet ved med fokus på problemerne, og da regeringen i 2026 trådte til var det med gratis offentlig transport for unge under 23 i regeringsgrundlaget.

Jo flere vi kæmper sammen, jo større sejrer kan vi vinde i fremtiden. Kom forbi og sig hej og hør mere om os og det, vi står for

UNG POLITIK 

SFU - Socialistisk Folkepartis Ungdom

BESKRIVELSE KOMMER SNART

UNG POLITIK

SOS Børnebyerne

SOS Børnebyerne arbejder for børn og unges rettigheder. Vi arbejder i mere end 135 lande med børn og unge, der lever under særligt svære livsvilkår. Når børn og unge trives, får de bedre muligheder for at skabe et godt liv – og for at gøre en positiv forskel, både for sig selv og for andre. Vi vil gerne i dialog med unge i Danmark, så I kan få indblik i vores arbejde og håb for fremtiden.

MAKERZONE

SUMH (Sammenslutningen af Unge med Handicap)

SUMH er en paraplyorganisation for og af unge med handicap. Vi arbejder for, at alle unge på tværs af handicap kan leve det ungdomsliv, de ønsker.

I SUMH (Sammenslutningen af Unge Med Handicap) kan unge med handicap blive en del af et stærkt fællesskab. SUMH arbejder også politisk, og vi udvikler metoder og redskaber inden for alle ungdomslivets aspekter.

Vi bruger fællesbetegnelsen handicap om unges funktionsnedsættelser, diagnoser og kroniske sygdomme. Handicap opstår, når mennesker møder barrierer i samfundet, og handicap kan gøres mindre, når omverdenen tager højde for det.

IDENTITET & FÆLLESSKABER - mens vi er dig & mig 

Sex & Samfund

Sex & Samfund er Danmarks førende organisation for seksuel sundhed og rettigheder. Vi arbejder for, at alle mennesker kan leve et trygt og frit liv med mulighed for at træffe egne valg om krop, køn, seksualitet og relationer. Gennem oplysning, undervisning, politisk interessevaretagelse og rådgivning skaber vi viden og dialog om emner, der har betydning for unges trivsel og seksuelle sundhed.


En vigtig del af vores arbejde er vores frivilligindsats, hvor unge engagerer andre unge i samtaler om sex, grænser og samtykke. Med afsæt i en ung-til-ung-tilgang skaber vores frivillige trygge rammer for åbne og nysgerrige dialoger om emner, der kan være svære at tale om. Gennem interaktive aktiviteter møder vi hvert år titusindvis af unge på festivaler, uddannelsesinstitutioner, events og ungdomsarrangementer, hvor vi sætter fokus på respektfulde relationer, kommunikation, grænsesætning og samtykke. Vores mål er at styrke unges viden, handlekompetencer og mod til at tale om sex, grænser og samtykke – både med hinanden og i samfundet.

IDENTITET & FÆLLESSKABER - mens vi er dig & mig 

Skoleliv i Nepal

Skoleliv i Nepal arbejder med for at styrke aktivt medborgerskab og elevdemokrati, samt skabe bedre uddannelse i grundskolen i Nepal. Det gør vi gennem kurser for elevrådsrepræsentanter, samarbejde mellem danske og nepalesiske elevråd og ved at mobilisere forældreråd og støtte kurser i dialogbaseret undervisning i grundskolen og ved at støtte samarbejde mellem nepalesiske og danske skoler.

VERDEN & SAMARBEJDE - mens vi deler grænser 

Socialistisk UngdomsFront

SUF er en landsdækkende organisation for unge, aktive socialister.
Vi kæmper for en anden verden end den, vi har i dag! Krig, arbejdsløshed, forurening, fattigdom og sult skyldes, at vi lever under et kapitalistisk system, hvor det er markedet og ikke fornuften der bestemmer.

Vi mener at der er brug for en socialistisk revolution. Vi vil fjerne de riges privilegier og magt – vælte kapitalismen – for at skabe et socialistisk demokrati!

Vi ved dog at snak ikke er nok, hvis vi vil ændre verden. SUF er først og fremmest en aktivistisk organisation, og det betyder at vi engagerer os i kampen for bedre vilkår – i vores lokalområder, på vores uddannelser og på vores arbejdspladser. Vi har store ambitioner og et højt aktivitetsniveau, og derfor har vi altid brug for flere aktive – måske også for dig?

Hvis du er træt af bare at se på verdens elendighed, og synes at ”nogen burde egentlig gøre noget ved det” – så er SUF nok noget for dig. Hvis du vil være med til at lave aktioner og demonstrationer, gå på gaden for at vise folk at der er nogen der kæmper for en anden verden – så er du jo næsten allerede SUF’er!

UNG POLITIK


Socialpædagogerne

Vidste du, at du som socialpædagog kan gøre en forskel hver dag?

Socialpædagogerne er den største faggruppe på det sociale område. Som socialpædagog støtter du mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne til livskvalitet og udvikling.

Uddannelsen giver mange jobmuligheder. Du kan fx arbejde med:
• Børn og unge, der har brug for støtte
• Mennesker med handicap eller psykiske lidelser
• Mennesker i krise, fx på krisecentre eller asylcentre
• Hjemløse eller mennesker med misbrug
• Ledelse af mennesker, der også arbejder med de mest udsatte
Der er også gode muligheder for efter- og videreuddannelse – også akademisk.

Socialpædagogerne er en fagforening, der arbejder for gode rammer og vilkår for faget.
Kom forbi vores stand og bliv klogere på et arbejde, hvor du arbejder tæt med mennesker – og gør en positiv forskel i deres liv.

JOB & SKILLS - mens vi øver os 

Spillemyndigheden

Spillemyndigheden er den statslige styrelse, der holder øje med alt spil om penge i Danmark – så du kan spille trygt og fair.

Vi arbejder for et spilmarked, hvor reglerne er klare, udbyderne tager ansvar, og hvor ingen bliver efterladt alene med problemerne.

Vi står også bag selvudelukkelsesregisteret ROFUS og hjælpelinjen StopSpillet, hvor alle kan få gratis råd og støtte, hvis spil fylder for meget.

Derudover tilbyder vi gratis oplæg om ansvarlig spiladfærd, spilforståelse og sandsynlighed på ungdomsuddannelser.

Vi glæder os til at møde en masse engagerede unge i Valbyparken!

KULTUR & FRITID - mens vi (op)lever

Stoplinien

BESKRIVELSE KOMMER SNART

IDENTITET & FÆLLESSKABER - mens vi er dig & mig 

TV 2 Kosmopol

TV 2 Kosmopol er et public servicemedie, som har til opgave at nyhedsdække hovedstadsområdet. TV 2 Kosmopol udkommer med troværdige nyheder og andet journalistisk indhold i gratis nyhedsapp, på Instagram, facebook, TikTok, YouTube og TV.

VERDEN & SAMARBEJDE - mens vi deler grænser 

Teknika - Copenhagen College of Technology Management and Marine Engineering

Fremtiden får brug for maskinmestre til at løse alverdens udfordringer. Derfor er det vores mission på Teknika at uddanne lige så mange kompetente maskinmestre, som fremtiden får brug for; gøre dem klar til en virkelighed, der er i konstant forandring og til at bruge deres kløgt, kreativitet og alsidighed til at løse fremtidens mange problemstillinger.

På Teknika uddanner vi maskinmestre til at være fremtidens tekniske ledere. Vi uddanner ikke kun vores maskinmestre til at indgå i omstillinger, omlægninger og optimeringer - vi uddanner dem til at lede og drive det videre, længere og bedre end før.

Du vælger selv - hvilken maskinmester vil du være?

JOB & SKILLS - mens vi øver os 

Tuborgfondet

Tuborgfondet arbejder for at styrke unges drømme, mod og handlekraft.

Fondet støtter unge mellem 16 og 30 år i at udvikle idéer, tage initiativ og skabe forandringer i samfundet gennem fire indsatsområder: Demokrati, Arbejdsliv, Grøn forandring og Rytmisk musik.

Erhvervslivet lever af ny viden og idéer, og de kommer i høj grad fra unge. Derfor støtter Tuborgfondet aktiviteter, der gør drømme til virkelighed og ideer til handling – til gavn for samfundet og for dansk erhvervsliv.

KLIMA & NATUR (ScienceZone) - mens vi forandrer


Tænketanken Frej

Tænketanken Frej er fødevarebranchens forandringsværksted.

Vi arbejder for et nyt grønt fødevaresystem, der respekterer plantens grænser. Vi bygger bro og motiverer til grøn forandring - fra mark til måltid - hos aktører, og mellem generationer.

Vi engagerer unge i forandringerne og arbejder for aktivt at give de unge 'en plads ved bordet'. Ved spisebordet, hvor hverdagen leves og ved beslutningsbordet, hvor opskriften på samfundet skrives.

KLIMA & NATUR (ScienceZone) - mens vi forandrer

UWC Denmark

United World Colleges (UWC) er en global bevægelse, der gennem uddannelse samler unge på tværs af nationer og kulturer for at skabe en mere fredelig og bæredygtig fremtid.
I UWC Danmark sender vi hvert år 15-20 danske unge afsted på stipendier til 18 skoler fordelt på fire kontinenter. På UWC-skolerne bor elever sammen med unge fra over 80 nationaliteter og tager en IB-uddannelse svarende til 2. og 3.g. UWC er dermed et alternativ til afslutningen af en gymnasial uddannelse.
UWC Danmark arbejder for at gøre danske unge mere globalt orienterede og engagerede ved at give dem mulighed for at udvide deres horisonter og udfordre deres eventyrlyst. Vores mål er at inspirere unge til at bruge deres energi og ambitioner til at skabe positiv forandring, både lokalt og globalt, uanset hvilken vej de vælger i livet.

VERDEN & SAMARBEJDE - mens vi deler grænser 

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen sætter fokus på de muligheder, EU tilbyder unge for nye oplevelser, læring og fællesskaber på tværs af grænser.


Vi inviterer dig til at gå på opdagelse i Europa gennem en sjov og interaktiv pop-up-aktivitet. Her kan du møde unge, der selv har været på udlandsophold, høre om deres oplevelser og blive klogere på dine egne muligheder for at komme afsted.


Kig forbi den 3. september mellem kl. 11.00 og 13.00.

VERDEN & SAMARBEJDE - mens vi deler grænser 

UnderTonen

UnderTonen er en ungdomsdrevet forening, der skaber platforme og fællesskaber, hvor underrepræsenterede unge kan udvikle deres stemme og tage aktiv del i den offentlige samtale.

Gennem praksisnære forløb i podcast, streaming, radio og liveformidling får unge redskaber til at omsætte deres egne erfaringer, idéer og perspektiver til konkrete produktioner. Vi arbejder med mentorstøtte, relationer, fællesskab og adgang til professionelt udstyr, så flere unge oplever, at deres stemme bliver taget alvorligt.

Målet er at styrke unges demokratiske selvtillid, digitale kompetencer og mod til at deltage i kulturelle og demokratiske fællesskaber.

IDENTITET & FÆLLESSKABER - mens vi er dig & mig 

Ung Privatøkonomi

Vidste du, at de fleste unge forlader gymnasiet uden at have lært, hvordan man laver et budget, hvad et lån egentlig koster, eller hvordan man kommer i gang med at investere?
Det vil vi lave om på.
Ung Privatøkonomi er et gratis undervisningsforløb skabt af Dansk Aktionærforening og Unge Aktionærer, hvor unge underviser unge i privatøkonomi - budget, opsparing, lån, gæld og investering. Vi tror på, at økonomisk frihed skal være for alle, uanset baggrund, og at den bedste vej derhen er undervisning i øjenhøjde, leveret af nogen man kan spejle sig i.
Siden 2023 har vi holdt foredrag på gymnasier og ungdomsuddannelser landet over og nået ud til over 6.000 elever med en tilfredshedsscore på 4,7 ud af 5.
På Ungdommens Folkemøde holder vi to workshops i Workshopbyen, hvor de tilmeldte klasser får nogle indsigter i hvordan man får og holder en god privatøkonomi.
Er I ikke tilmeldt en af vores workshops, så hold alligevel øjnene åbne for os ude på pladsen – vi går rundt og snakker med folk i løbet af dagen, så grib endelig fat i os, hvis du har spørgsmål om penge, lån eller investering.

WORKSHOPBYEN

Ungdommens Røde Kors

Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er en frivillig, social organisation, som laver indsatser for og med børn og unge i hele Danmark og ude i verden.

I Ungdommens Røde Kors er vi tusindvis af unge, der brænder for at gøre noget ved de sociale udfordringer, der findes for børn og unge i samfundet. Vi insisterer på, at alle kan gøre en forskel, og at alle kan være noget særligt for nogen.

IDENTITET & FÆLLESSKABER - mens vi er dig & mig 

Ungdomsringen

Midt på festivalpladsen finder du vores ungdomsklub – et frirum til at hænge ud, være kreativ og tale om, hvad der betyder mest for dig i din fritid. Lav et armbånd med dit fritidsbudskab, hop forbi photobooth’en og tag et polaroid med din ynglingsfritidsaktivitet, eller udfordrer dine venner i små konkurrencer og bliv klogere på jeres holdninger til unges fritid. Du kan også chille i sofaområdet eller dykke ned i samtalekort med andre unge. I ungdomsklubben er der nemlig plads til grin, refleksion og ærlige samtaler – Alle de tanker og holdninger, som i deler om jeres fritid, samler vi og viderebringer vi til de mange politikere, som vi samarbejder med. For jeres fritid er vigtig!

KULTUR & FRITID - mens vi (op)lever

Ungdomsøen

Forestil dig et sted, hvor du ikke bare besøger – du er med til at skabe det!

Ungdomsøen er en ø lige uden for København, hvor unge fra hele landet mødes for at prøve idéer af, skabe events, tage ansvar og være en del af et fællesskab.

Her har unge ikke bare en stemme – de har reel indflydelse. Det er unge, der former øen, skaber projekter og sætter retning.

Der er mange måder du kan engagere dig Ungdomsøen: Har du lyst til at bruge et sabbatår som medskaber? Hjælpe med vedligeholdelse af et gammelt søfort? Afholde dit eget event? Eller måske bare en sheltertur med klassekammeraterne? Så er der noget for dig!

Her er der plads til alle! Og ikke mindst plads til at fejle, lære og vokse - sammen med andre unge.

Er du nysgerrig på hvilke muligheder, der findes for dig? Så kom forbi vores stand på Ungdommens Folkemøde. Her kan du møde øens unge fortælle om deres engagement eller snakke med nogle af vores medarbejdere, der hjælper unge fra idé til handling.

Vi glæder os til at møde dig!

KULTUR & FRITID - mens vi (op)lever

Unge Moderater

Unge Moderater er en politisk ungdomsorganisation til partiet Moderaterne. Vi tror på at det er igennem dialog og samarbejde at man finder de bedste løsninger på de store udfordringer i vores samfund. Det er ligemeget om det er rødt eller blåt, bare det er godt!

UNG POLITIK

Unge Ravne, Natteravnene

Natteravnene og Unge Ravne arbejder sammen for at skabe tryghed i nattelivet, men fra hver deres perspektiv.

Natteravnene er frivillige voksne, der er til stede dér, hvor unge færdes i nattelivet, og hvor der kan opstå behov for rolig støtte og konkret hjælp. Deres synlige tilstedeværelse bidrager til at mindske utryghed, konflikter og kriminalitet, og de træder til, når unge står alene, har fået for meget at drikke, er på vej ind i en konflikt, eller blot har brug for en voksen at tale med.

Unge Ravne er Natteravnenes ungdomsindsats, hvor frivillige selv bevæger sig i nattelivet og skaber tryghed gennem nærvær blandt unge – både inde i og uden for klubber og barer. De driver samtidig et inkluderende fællesskab med plads til forskellige måder at være i nattelivet på. Med et sober curious-afsæt arbejder de for en festkultur, hvor alkohol er et reflekteret og aktivt tilvalg fra gang til gang frem for en selvfølge, og hvor fokus er på tryghed, respekt for grænser og ansvarlig adfærd i nattelivet.

WORKSHOPBYEN


bottom of page