
ENERGY
HUB
Kig forbi Energy Hub – og prøv kræfter med fremtidens energiløsninger
I Andels Energy Hub kan du opleve, hvordan vi arbejder med den grønne omstilling af vores energi. Her kan du få prøve kræfter som montør, eksperimentere med fremtidens teknologier og teste din viden og dine holdninger til, hvordan vi sammen kan skabe et grønnere samfund.
Mød vores folk, stil spørgsmål, og prøv aktiviteterne: fra styrkekonkurrencer og kabelbøjning til Power-to-X-eksperimenter og opgavedyster i Energimester.
Energy Hub er stedet, hvor du kan få jord under neglene, strøm i hjernen – og et bud på, hvordan vi sammen kan forme fremtidens energisystem.
Vi er Andel - vi tager ansvar
Andel er Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern og et andelsselskab ejet af mere end 400.000 andelshavere på Sjælland. Vi kæmper for klimaet og en grønnere fremtid – og vi tror på, at alle har ret til en grønnere og mere digital hverdag.
Måske kender du os allerede uden at vide det. Vi ejer nemlig en række datterselskaber, der arbejder bag kulisserne for at sikre, at strømmen kommer frem til danskerne hver dag, og at energisystemet udvikles, så det kan håndtere fremtidens behov. Det kan være, at strømmen i dit hjem kommer fra Andel Energi, at du bruger hurtigt fibernet fra Fibia, eller at du har set en Clever-ladestander til elbiler. Måske har du også set Nexels montører ude i marken, som sørger for, at strømmen når sikkert og stabilt ud til dit hjem.
Tilsammen udvikler vi løsninger, der trækker samfundet i en grønnere og mere digital retning.


.png)
.png)
ONSDAG &
TORSDAG
Kom og skab en grønnere fremtid!
Hvad skal vi ofre for en fælles grønnere fremtid?
HELE DAGEN
Kan du tage stilling og ramme de rigtige dåser? Kast løs og vælt de dåser, du er mest enig i! Skal det være slut med fast fashion? Eller tør du vælge mellem kødet i din spaghetti bolo og dine sociale medier
Kan du bøje et kabel? v. Nexel
HELE DAGEN
Ved du, hvad montører laver, og hvorfor de er en mega vigtig del af den grønne omstilling af vores energi? Kom forbi og hør mere, og prøv kræfter med vores styrkekonkurrence.
Hvordan ser din grønne fremtid ud?
HELE DAGEN
Kom og tegn dig til en grønnere verden! Vi har fundet gamle malerier af dansk idyl frem – men nu er det din tur til at ændre billedet. Tegn dine håb for en grønnere fremtid på malerierne, og vær med til at skabe et nyt billede af Danmark.
Kan du lave Power-to-X?
HELE DAGEN
Hvad er Power-to-X egentlig? Og hvordan virker det? Kom og prøv vores Power-to-X-eksperiment og bliv klogere på fremtidens grønne teknologier.
Hvordan ser fremtidens festivalenergi ud? v. Andel Energi
HELE DAGEN
Vidste du, at vi på Ungdommens Folkemøde bruger et batteri opladet af solceller – med energi svarende til hovedscenens forbrug?
Få historien bag - og se, hvordan fremtidens energiløsninger allerede virker i dag
PROGRAM PÅ UFM'25
Energimester
HELE DAGEN
Er du Ungdommens Folkemødes Energimester 2025? Kom og vær med, når vi i bedste Stormester-stil inviterer indenfor til opgavedyst i den grønne omstillings navn!

