UWC Denmark
Samtale om værdien i udlandsophold – beretninger fra erhvervsrettede og gymnasiale uddannelser

10:45-11:15
TORSDAG
Vi samler unge fra erhvervsrettede og gymnasiale uddannelser til en samtale om den værdi, der ligger i udlandsophold på deres respektive uddannelser. I samtalen retter vi blikket mod den personlige udvikling, man som ungt menneske gennemgår i mødet med verden, med et særligt fokus på de færdigheder, man tager med sig hjem igen: kulturforståelse, tekniske færdigheder, sprogkundskaber og et nuanceret verdensbillede.
Vi kommer til at spørge, hvordan disse tilegnelser anvendes i praksis tilbage i Danmark, og vi kommer til at diskutere, hvordan man holder liv i sit udvekslingsophold, selv når det i sin fysiske forstand er ovre.
Vi stiller med personlige beretninger fra udveksling i Hyderabad, og fra en hel gymnasietid i henholdsvis Maastricht og Singapore. Hvad har korte og lange udvekslingsophold til fælles? Og hvor adskiller de sig? Og vigtigst af alt: Hvordan er de med til at binde verden tættere sammen, både fagligt og menneskeligt?
