Ungdommens Røde Kors
Hvordan føles det at gå fra at stå et svært sted i livet til selv at blive én, der gør en forskel for andre?
SCENEINDSLAG

13:00-13:30
ONSDAG
I denne talk møder vi Melissa og Ditte fra Ungdommens Røde Kors’ Fortællerkorps. Med ærlighed og mod sætter de ord på, hvordan store, sociale udfordringer i deres liv har motiveret dem til at blive frivillige og til at være noget særligt for andre børn og unge. Og de fortæller om, hvordan de kan bruge de svære oplevelser i deres liv som erfaring i deres frivillige arbejde og som gode rollemodeller.
Ditte lever med en kronisk sygdom og er i dag frivillig i en hospitalscafé. Melissa er vokset op i en dysfunktionel familie og er i dag lokalforperson i URK Holbæk.
Begge er de medlemmer af URK’s Fortællerkorps, og de fortæller også om deres motivation for at bruge deres personlige fortællinger til at sætte fokus på vigtige problemstillinger, bryde tabu og dermed skabe positiv forandring i samfundet.
Efter eventet står de til rådighed ved scenen, hvis man vil møde dem til en personlig snak eller et kort interview.
