top of page

Reproduktionslaboratoriet

Hvor meget ved unge egentlig om deres fertilitet?

Image-empty-state_edited_edited.jpg

ONSDAG

14:00-14:30

Det er paradoksalt, at vi i årtier har kæmpet for reproduktiv valgfrihed, mens vi som samfund samtidigt har accepteret omfattende uvidenhed om vores reproduktive biologi. Men valgfrihed uden viden er ikke reel frihed. I dag bliver mange unge først konfronteret med deres egen reproduktive virkelighed på et tidspunkt, hvor det reproduktive råderum allerede er reduceret.
Fertilitetsundervisning og fertility awareness skal handle om kroppens reproduktive funktioner, biologiske tidsrammer, og de basale faktorer, der påvirker evnen til at få børn hos biologiske kvinder og mænd. Det er ikke nicheviden. Det er basal sundhedsviden.
Vi skal kunne tale om fertilitet og reproduktiv sundhed uden at gøre biologien ideologisk. Vi skal kunne sige, at fertilitet ændrer sig med alderen, uden at det bliver opfattet som et pres eller politisk budskab. Vi skal kunne tale om reproduktiv sundhed uden at reducere mennesker til deres fertilitet. Og vi skal kunne give unge fakta uden samtidig at fortælle dem, hvilke livsvalg de bør træffe. Biologi er ikke et politisk standpunkt. Tværtimod er ”fertility awareness” en forudsætning for reel autonomi for os alle.

bottom of page