Dansk Industri
Dansk Industri
Støb dit eget hjerte af plast

09:00-15:00
ONSDAG
Kom og vær med til at støbe dit eget hjerte af plastemballage.
Når du kommer forbi vores stand, kan du opleve, hvordan vores brugte emballager bliver lavet om til nye hjerter, som du kan bruge til et smykke eller en nøglering.
Se hvordan den plastemballage, du sorterer hjemme hos dig selv, bliver kværnet til små stykker og bagefter varmet op og støbt om til nye produkter.
Det giver mening at sortere dit affald - for det bliver genanvendt i nye emballager eller andre produkter, så vi sparer på klodens ressourcer.
Når vi genanvender vores affald, udleder vi også mindre CO2.
Det er vigtigt både herhjemme og i det globale syd.
Selvom udviklingslande bruger mindre plast og udleder mindre co2 end rige lande som Danmark, er de i højere grad plaget af plastforurening og klimaforandringer.
Derfor arbejder DI og Plastindustrien med støtte fra Danida på at sikre, at mere plast bliver genanvendt i det globale syd.
Affaldssortering er kærlighed til miljøet
