

PROGRAM
TAG DEL I KULTURPROGRAMMET UNDER EU-FORMANDSSKABET
På Ungdommens Folkemøde er vi i år mega stolte af være med til at skabe et kulturprogram med fokus på fællesskab, inspiration og oplysning blandt europæiske unge, ifm. det danske EU-formandskab 2025.
Helt konkret har vi 15 programpunkter på Ungdommens Folkemøde 2025, som sætter fokus på demokrati, dialog, deltagelse og europæisk fællesskab. Både på Ølkassen, Hovedscenen, temaområderne, workshopbyen og ude på græsset, hvor der er alt fra kunst og dragshow til debatter og musik.


HOVEDSCENEN




Dabkah med DFUNK
Kom med, når vi hånd i hånd danser den populære folkedans, Dabkah, på hovedscenen. Sammen bliver ledt gennem versioner af den smukke og energiske folkedans med tonerne fra klassisk dabkemusik
Dato: 3. SEPTEMBER
Tidspunkt: 12:15-12:45
Sted: Hovedscenen
Dabkah er en populær danseform i bl.a. Tyrkiet, Jordan, Syrien, Palæstina og Lebanon og kan ofte findes til bryllupper og festlige begivenheder.
I DFUNK bliver der ofte danset dabkah til vores madfællesskaber eller sociale sammenkomster. Med hænderne i hinandens danser man i en cirkel, hvor fodarbejdet er i fokus.
Vi vil på UFM sammen danse på græsplænen foran hovedscenen, og her kan ALLE være med. Vi lære nogle simple trin og skaber sammen en stor dabkah kæde til tonerne af traditionel musik.Tag din ven under armen og oplev, hvordan dabkah kan samle os på tværs og skabe glæde mens vi er her.
Er du nysgerrig på at dykke ned i det fulde kulturprogram, så tjek hjemmesiden ud: denmarkculture2025.eu
Dabkah arrangeres i samarbejde med to aktører; Olivengrenen (Palæstinensisk folkedansgruppe) & DJ Nah Care.
Store stemmer og unge stemmer - Det Kongelige Teater og Røst præsenterer opera og unge talere
Oplev opera i verdensklasse og unge talere, og mærk på egen krop, hvordan kunsten og ordene kan engagere og bevæge.
Dato: 4. SEPTEMBER
Tidspunkt: 10:15-10:45
Sted: Hovedscenen
Det handler om stærke stemmer, stor kunst og vigtige budskaber, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater sammen går på scenen med et indslag, der både rammer hjertet og hovedet. Sublim scenekunst og unge stemmer fletter sig sammen til sit helt eget udtryk lige midt i Valbyparken under Ungdommens Folkemøde. Glæd dig til opera i verdensklasse og et personligt indblik i unges liv og virkelighed, når modige unge talere tager ordet.
Drag show med Jaxie og Lucifur
Drag Booking Agency repræsenterer talentfulde drags i hele Danmark, og til dette show vil det være Lucifur & Jaxie, som inviterer til et brag af et drag show til Ungdommens Folkemøde 2025. De to drag performers har i mange år optrådt sammen og er endnu engang klar til at gæste Ungdommens Folkemøde 2025 med god stemning med et helt specielt show lavet til folkemødet.
Dato: 4. SEPTEMBER
Tidspunkt: 12:15-12:45
Sted: Hovedscenen
JAXIE er den internationale queer monster drag prinsesse fra København. Ligesom en æske chokolade, ved du ikke om der er lidt nougat i eller 4 minutters ADHD kaos, glamour, glitter, rumvæsener, dæmoner, katte og en lille regnbue… med lidt marcipan i midten! Du ved aldrig hvad du får med Jaxie. Det eneste der er sikkert er at du får en oplevelse du sent ville glemme - om du vil eller ej. Jaxie’s værdier er Tro, Håb og Kærlighed. Så længe man tørrer op efter sig selv.
LUCIFUR er den gender bending drag performer fra Aarhus. Forestil dig at bestille en smoothie med ingredienserne; go-go danser, cowboyhatte, kønsspærgende drag og high kicks blendet godt og grundigt sammen. Til shows med Lucifur kan du forvente høj energi, et fantastisk kaos, tricks and turns og refleksion omkring hvad drag egentlig er.
Sammen vil de to drag performere lave et brag af et show gennem musikken fra europa. Showet vil indeholde masser af sjov, lipsync og dans.
Kundo koncert
Tunge beats og rå følelser fylder festivalspladsen når Kundo giver koncert på Ungdommens Folkemødes Hovedscene
Dato: 3. & 4. SEPTEMBER
Tidspunkt: 13:15-13:50
Sted: Hovedscenen
Med et udsolgt Store VEGA, millioner af streams og et album, der balancerer mellem rå følelser og eftertænksomhed, er Kundo et af dansk rap og hiphops mest toneangivende og varmeste nye navne.
Live er Kundo intens, ærlig og til stede. Han skaber en koncertoplevelse, hvor publikum bliver inviteret helt tæt på hans univers – et univers, der både hylder tvivlen, fejlene og det håb, der gemmer sig i overgangen mellem ungdom og voksenliv.
Kundos evne til at formidle ord afspejler et output, som er funderet i en velovervejet og eftertænksom ung lyriker. Gennembruddet til den Vejlensiske rapper kom med ´7100´, ’North Face’ featuring Lamin og den 5-stjernede debut-EP, ’Bar’ En Drøm’. Hans alsidighed har ført hans tilbagelænede flow ind på features med Kind Mod Kind, samarbejde med super-produceren, Anton Westerlin, på ’Bellingham Freestyle’ og to af sensommeren 2024’s helt store hits, ’Noget Si’r Mig’ med Thor Farlov samt førnævnte ’Signaler’ med MAS, der begge er gået Guld.
Seneste har Kundo udgivet sit debut album 24. 24 markerer et vendepunkt for Kundo og samler fortællingen om et liv i bevægelse – mellem Vejle og København, nat og dag, fest og eftertanke. Numre som Hvem Har Stedet, 02:34 og Hold Min Hånd har allerede manifesteret sig som centrale sange i et år, hvor Kundo har taget sit største skridt som kunstner til dato.

Hvad er de fælles europæiske værdier og hvordan forstår unge i dag det europæiske kulturelle fællesskab, der binder os sammen?
Dét giver vi et indblik i på Ungdommens Folkemøde 2025, hvor unge europæere skal møde den danske ungdom og samles om debatter, kunst og performances, der sætter spot på, hvad kultur betyder og hvem vi er som europæisk fællesskab. På Ungdommens Folkemøde er kultur nemlig afsættet for at blive engageret både i værdifællesskaber og demokratiet.
Er du nysgerrig på at dykke ned i det fulde kulturprogram, så tjek hjemmesiden ud: denmarkculture2025.eu
Kulturprogrammet under det danske EU-formandskab løber fra den 1. juli til den 31. december 2025. Programmet er støttet af Kulturministeriet og Udenrigsministeriet og drives af Kulturmødet Mors i samarbejde med Ung Kult, Ungdomsbureauet, Dansk Kulturinstitut og Grundtvigsk Forum. Gennem en række bredt sammensatte aktiviteter vil kulturprogrammet sætte fokus på det europæiske kulturelle fællesskab og styrke relationerne mellem danske og europæiske unge.
KUNST
Kunstinstallation: the nest collective’s ‘Return to sender’
Oplev Return to Sender – en tankevækkende installation skabt af kenyanske The Nest Collective, der præsenteres på Roskilde Festival og rejser videre til Ungdommens Folkemøde og GRASP 2025. Værket består af secondhand-tøj og konfronterer dig med groteske affaldslandskaber, som er alt for almindelige i lavindkomstlande, og stiller skarpt på det presserende behov for at gentænke vores forbrugsvaner.
Dato: 3. & 4. SEPTEMBER
Sted: Ved Ølkassen
I en ny version møder du værket som en væg af kasseret genbrugstøj, kendt som 'mitumba' i Kenya, der inviterer til at overveje, hvordan vi værdisætter ting. Midt på væggen vil du kunne opleve en videoinstallation med optagelser fra Dandora dumpsite og Gikomba, et af de største genbrugsmarkeder i Afrika. Omkring video-værket placeres sammenpressede bunker af genbrugstøjet som en fysiskmarkering af overforbruget.
The Nest Collective er fortaler for en cirkulær økonomi som løsning med fokus på at reducere tekstilspild og forlænge tøjets livscyklus og genanvendelighed. The Nest Collective blev grundlagt i 2012 og fungerer som et rum for udforskning, nysgerrighed og kritisk undersøgelse. Gennem film, musik, mode, billedkunst og litteratur udfordrer kollektivet normer og forestiller sig nye, mere retfærdige virkeligheder.
Udstillingen vises i samarbejde med Roskilde Festival Gruppen og er skabt med støtte fra OpEN – Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.

SAMMENVÆVET
Fotoudstilling af fotograf og strikker Natalia Skovsø om unge med fysiske og/eller psykiske ar – synlige som usynlige. Gennem portrætter og tekstile spor væves fortællinger om sårbarhed, styrke og forvandling sammen. Et møde mellem krop og håndværk, hvor vi trævler op, lapper og former os selv på ny – igen og igen.
Dato: 3. & 4. SEPTEMBER
Sted: På græsset ved Ølkassen
SAMMENVÆVET er en fotoudstilling om unge mennesker, der har oplevet fysiske og/eller psykiske udfordringer. Nogle bærer synlige ar – andre usynlige. I billederne møder vi dem, som de er, og som de vælger at vise sig. Portrætterne rummer både sårbarhed og styrke. Udstillingen væver tråd mellem deres fortællinger og det håndværksmæssige: sting, syninger og tekstile spor indgår enten direkte i fotografierne eller som manuelle bearbejdninger bagefter.
Som strikker selv, har jeg altid været optaget af, hvordan tråde, masker og væv minder os om vores egne processer. Hvordan vi – som i sygdom, sorg eller forandring – trævler op og begynder forfra. Hvordan vi syr sammen, justerer, tilpasser os selv og hinanden. Væv rummer både et kropsligt og et tekstilt udtryk – og netop det menneskelige i at lappe, hele og forbinde væv, både fysisk og følelsesmæssigt, er den røde tråd i udstillingen.
SAMMENVÆVET handler om at blive samlet igen og igen. At bære sine spor med værdighed. At være skabt af noget skrøbeligt – og alligevel stærkt.

FOTOUDSTILLING: ‘WE ARE EUROPE’ V. LIEVE BLANCQUAERTS (BE)
Fotoudstillingen "We are Europe" er en tredelt fortælling om Europas mangfoldighed, sårbarhed og skønhed. Gennem hundreder af stærke fotografier og farverige personlige historier præsenterer den belgiske fotograf og journalist Lieve Blancquaert et rejseportræt af det europæiske fællesskab i al dets kompleksitet.
Dato: 3. & 4. SEPTEMBER
Sted: På alleen
Murens fald blev startskuddet for den belgiske fotograf og journalist Lieve Blancquaerts omfattende rejse gennem Europa i sin autocamper. Med et ønske om at forstå, hvad der binder os sammen – og hvad der skiller os – besøgte hun alle EU’s 27 medlemslande.
På sin vej mødte hun mennesker fra alle hjørner af kontinentet og lyttede til deres fortællinger om sprog, historie, bekymringer, håb og drømme. Gennem disse møder blev det tydeligt, at vi europæere måske ikke er ens, men at vi alligevel deler langt mere, end vi ofte tror. Der findes ikke ét samlet europæisk folk – og alligevel er vi forbundne på kryds og tværs.
We are Europe er en tredelt fortælling om Europas mangfoldighed, sårbarhed og skønhed. Gennem hundreder af stærke fotografier og farverige personlige historier præsenterer Blancquaert et rejseportræt af det europæiske fællesskab i al dets kompleksitet.
Udstillingen er realiseret i samarbejde med Dansk Kulturinstitut.

Echoes of …
Verden har brug for din stemme, dine håb og dine drømme.
Dato: 3. & 4. SEPTEMBER
Sted: På græsset ved 'Trivsel' temaområdet
Under hele EU-formandskabet vil Echoes of.. indsamle unges drømme og håb for fremtiden. Echoes of.. er et omrejsende video-studio som vil indsamle unges håb, drømme som et aktuelt og relevant vidnesbyrd fra unge landet over.
Echoes of.. er skabt i samarbejde med Turning Tables og Kulturmødet Mors med støtte fra Tuborgfondet.
Læs mere om projektet her

TALERSCENEN - ØLKASSEN
De[Grønlandske] på Ølkassen – En tale om livet som ung grønlænder i Danmark
Hvordan føles det at være ung med grønlandsk baggrund i Danmark? Lyt med, når en ung forfatter fra den kommende bog De[Grønlandske], indtager Ølkassen med en brandtale om identitet, repræsentation og retten til at definere sig selv.
Dato: 3. SEPTEMBER
Tidspunkt: 12:20-12:25
Sted: Ølkassen
Selvstyre, Rigsfællesskab, diskrimination, “Make Greenland Great Again” - debatten om Grønland buldrer derudaf. Men midt i storpolitik og magtkampe drukner de stemmer, som skal leve længst med de beslutninger og kulturelle udviklinger, der kæmpes om lige nu: Unge med grønlandsk baggrund.
På Ølkassen kan du opleve en brandtale fra en ung forfatter fra De[Grønlandske] – en kommende bog med personlige fortællinger fra unge med grønlandske rødder. Forfatteren åbner op for, hvordan det opleves at være ung grønlænder i Danmark. Et ungdomsliv fyldt med skole, venner, kærlighed og drømme – men også præget af stolthed og splittelse, fordomme og fællesskab og kampen for at blive set og hørt på egne præmisser.
Taleren giver et ærligt og sårbart indblik i livet som ung i et (rigs)fællesskab præget af magtubalance, uvidenhed og misforståelser. For hvor passer man ind, når man enten bliver glemt eller reduceret til et symbol i en debat, man sjældent selv bliver inviteret ind i?
Talen er en påmindelse om, at unge med grønlandsk baggrund er en del af det danske “vi”. Og at det “vi” bliver rigere og mere retfærdigt, når flere får lov at fortælle, hvem de er – med deres egne ord.

TEMAOMRÅDE "INTERNATIONALT SAMARBEJDE"
Panelsamtale: Kan kunst hjælpe os med at forstå vores rettigheder?
Arrangeret af: Nyt Europa & Ungdomsbureauet
Dato: 3. SEPTEMBER
Tidspunkt: 12:15-12:45
Sted: På temascenen i 'Internationalt Samarbejde' temaområdet
Deltag i denne interaktive paneldebat, hvor vi undersøger, hvordan kunst kan hjælpe os med at forstå EU’s charter for fundamentale rettigheder. Mød en række personer som har arbejdet med at bruge kunst og kreativitet til at udtrykke aktivisme og skabe opmærksomhed omkring rettigheder. Og hvorfor disse metoder er brugbare, når rettighederne bliver udfordret! Panelsamtalen bliver modereret af Marek Azoulay Jørgensen, næstforperson i Nyt Europa.
Panelsamtalen er en del af det officielle kulturprogram under Danmarks EU-formandskab. Kulturprogrammet drives af Kulturmødet Mors i samarbejde med Ungdomsbureauet, Dansk Kulturinstitut, UngKult og Grundtvigsk Forum med støtte fra Kulturministeriet og Udenrigsministeriet

Panelsamtale: Kultur der forbinder os - Ungefællesskaber på tværs af Europa
Når kreativitet krydser grænser – unges møder, mod og medborgerskab i Europa. Arrangeres af Europabevægelsen & Ungdomsbureauet.
Dato: 4. SEPTEMBER
Tidspunkt: 12:15-12:45
Sted: På temascene i 'Internationalt Samarbejde' temaområdet
Hvad sker der, når unge mødes i kunst- og kulturfællesskaber på tværs af EU? I denne paneldebat dykker vi ned i, hvordan europæisk ungekultur skaber stærke fællesskaber, bygger bro over grænser og styrker unges demokratiske selvtillid. Mød unge deltagere, EU-aktører og kulturskabere, og få inspiration til selv at blive en del af et europæisk fællesskab. Vi deler erfaringer, udfordringer og konkrete handlemuligheder – og stiller spørgsmålet: Er der plads til alle? Panelsamtalen bliver modereret af Zoé Elkær Nicot, stifter af European Debate Initiative og næstforperson i Nyt Europa.

(EU)TOPIA - Kom og sæt dit præg på et kæmpe håndtegnet kort over fremtidens Europa.
Hvordan ser det europæiske fællesskab ud, sådan som du ønsker det? Vi lader hænderne føre idéerne, når vi sammen åbner op for kreativiteten og lader dig zone ind i dine forestillinger og drømme for et (EU)TOPIA – et EU, du ser dig selv være en del af. Har du brug for et afbræk fra debatterne, kan du finde ro i collage-lavning, klippe og klistre, og måske skabe din egen lille utopi. Arrangeres af PLURA.
Dato: 3. SEPTEMBER
Tidspunkt: 10:00-11:00 & 13:00-14:00
Sted: På græsset ved temaområdet 'Internationalt Samarbejde'
Forestil dig Europa som et blankt lærred – frit for grænser, ideologier og fastlagte strukturer. Til (EU)TOPIA inviterer vi dig til at tage del i samskabelsen af et kæmpe, håndlavet kort over fremtidens Europa. Vi printer og tegner et stort, blankt kort, som deltagerne kan udfylde med alt fra collage-udklip, beskrivelser, tegninger, små fund fra området eller symbolske artefakter.
Inspirationen kommer fra den ikoniske sci-fi-forfatter Ursula K. Le Guin, der tegnede kort for at forstå og forme de verdener, hun skrev frem. Ligesom hendes fiktive universer får fysisk form, inviterer vi dig til at lade dine ideer om det europæiske fællesskab tage plads – med saks, lim og fantasi.
Du kan komme forbi og tilføje én idé eller blive og fordybe dig. (EU)TOPIA er både et rum for kreative pauser og åbne samtaler – og for håbefulde visioner om, hvor vi kan bevæge os hen sammen som et europæisk fællesskab.

Claim Din Kulturarv – Åben Rap-Workshop
Rap, kulturarv og europæisk identitet – med din stemme i centrum
Dato: 3. & 4. SEPTEMBER
Tidspunkt: 11:00-12:15
Sted: På græsset ved temaområdet 'Internationalt samarbejde'
Drop ind, skriv med og tag mic’en! I denne særlige udgave af Rapolitics’ åbne rap-workshop handler det ikke bare om at finde din stemme – men også om at bruge den til at claime din plads i den europæiske kulturarv.
Sammen med Rapolitics’ erfarne rap-coaches får du på 1 time og 15 minutter værktøjer til at sætte ord på din identitet, dine rødder og dine drømme – med rim, rytme og rå energi. Vi stiller skarpt på, hvad kulturarv kan betyde i dag: Er det noget du arver – eller noget du er med til at skabe?
Det kræver ingen erfaring, kun lysten til at sige noget højt. Du kan blive inspireret, skrive dine første linjer og måske endda tage mikrofonen. Det er kreativt, fællesskabsdrevet – og 100 % din stemme.


