top of page

Her kan du udforske alle de workshops, der tilbydes under årets Ungdommens Folkemøde.
Tilmeldingen åbner den 7. august, hvor du får mulighed for at vælge en dag, der passer jer, et spændende tema og kontakte den person, der står for netop dén workshop, du vil tilmelde din klasse.
Husk at være opmærksom på, at nogle workshops er designet til bestemte faglige niveauer, og andre kan indeholde følsomt indhold – så vælg med omhu. Rigtig god fornøjelse!
 

Hvis du ikke nåede at tilmelde din klasse en workshop, så fortvivl ikke. Kig på vores andre undervisningstilbud; her finder du alt fra besøgsinvitationer fra forskellige organisationer til skræddersyede undervisningsforløb om vigtige samfundsemner.

WORKSHOPS

Hvorfor er det så svært at tale om, at livet gør nas?
TORSDAG
11:00-12:00

Mindhelper

Måske du har prøvet det. Den der særlige samtale med dine venner eller et familiemedlem, hvor det føltes trygt at sige de svære ting højt. Hvor du virkelig følte dig forbundet med det menneske, du talte med. Og hvor det at dele ud af dit inderste, efterlod en følelse af lettelse i hele kroppen.


Men flere forskere peger på, at den dybe og sårbare samtale er under pres. 


Nogle mener, at årsagen kan findes i sociale medier, individualisering eller perfekthedskultur. Samtidig konkluderer den ene psykolog efter den anden, at det at blive lyttet til, rummet og anerkendt af et andet menneske er absolut afgørende for mental trivsel. Derfor er en del af kuren mod mistrivsel og ensomhed at kunne åbne sig op og være sårbare over for hinanden. Altså at kunne snakke sammen. 


Men hvad synes I? 


Det vil vi rigtig gerne høre jeres meninger om til vores workshop. Desuden skal vi sammen diskutere, hvordan vi i fællesskab kan gøre det lettere at tale om, at livet sommetider gør nas. 

Kontaktoplysninger:

bottom of page