
Vi ses til #UFM19
Vi ses til #UFM19
Vi ses til #UFM19
BLIV FRIVILLIG
Kom med i fællesskabet!
Læs herunder om de forskellige frivillig-teams

Vil du være med?
Som frivillig på Ungdommens Folkemøde i Valbyparken får du unik mulighed for at møde andre unge, der er engagerede i samfundet. Udover festivalfællesskabet og nye venner får du fri adgang til festivalpladsen, forplejning under din vagt og en UFM-T-shirt.
Alle frivillige har én vagt af cirka 8 timers varighed, og du må selvfølgelig gerne tage flere vagter, hvis du er helt vild med at være frivillig.
Vil du være frivillig sammen med din ven? Skriv det i kommentaren, når I udfylder tilmeldingen, så sørger vi for, at I kommer på samme vagt.
Læs mere om vores teams her, og tryk på knappen nedenunder for at melde dig som frivillig!
Vi glæder os til at se dig i Valbyparken!


MERE INFO
Som frivillig bliver du en del af et stort fællesskab med højt til loftet og godt humør.
Du får indblik i, hvordan man afvikler pop-up demokrati i stor skala, og du kommer til at opleve nogle af tidens største stemmer.
Du vil være med til at træffe beslutninger, der får stor indflydelse for deltageroplevelsen på festivalen og kan være med til at sætte dit eget præg på projektet. Vi lægger desuden stor vægt på det sociale aspekt i frivilliggruppen, og der vil derfor løbende være aktiviteter som fredagsbarer, faglige oplæg, frivilligweekender o. lign.
Du bliver en del af et af vores teams, som hver især arbejder med deres vigtige del af Ungdommens Folkemøde. Du kan også skrive til os, hvis du har en idé til et helt nyt team.
FRIVILLIG-TEAMS PÅ UFM'22
.jpg)
OPBYGNING/NEDPAKNING
Teamet som fysisk får hele festivalen op at stå! På det her team arbejder du før og efter UFM, så det betyder du har masser af tid til at nyde festivalen.
Du kommer til at arbejde med opbygning og/eller nedpakning af scener, boder og workshopshoptelte. Hvis du har lyst til at opleve, og være en del af, at en festival bliver til, kan lide at bygge (eller lære det) og få nogle ligesindede kammerater oven i, så er dette det rigtige team for dig.
Vagterne er 1 x 8 timer mellem d. 1. og 7. september eller 9. og 10. september
FRIVILLIGBYEN
Vær en del af at skabe et godt miljø for dine medfrivillige på UFM. Du kommer til at sørge for check-in af dine medfrivillige, servere mad og drikke til de trængende og sørge for der er hyggelig og god stemning.
Ved at være en del af frivilligbyen lærer du, hvordan en festival fungerer backstage! Du kommer til at hjælpe med forplejning af dine frivillig-kollegaer, mens du samtidigt får skabt gode sociale kontakter. Så hvis du elsker at møde nye mennesker, hygge og samtidig prøve kræfter med at være frivillig, så er dette det perfekte team for dig.
Vagterne er d. 7. eller 8. september i 8 timer.


INFO- OG SERVICE
Teamet arbejder med intern og ekstern information og service. I står blandt andet for bemanding af vores informationsbod på pladsen, servicering af stadeholdere, intern service og for at holde det store overblik over pladsen, der hjælper festivalgængerne med alt fra A til Z.
Samtidig hjælper teamet med mange forskellige ting, som f.eks. at køre ud i byen og hente/købe ting, hjælpe stadeholderne eller foodtrucks med at alting kører på skinner, koordinere telefonopkald til festivalen og andre runner-opgaver.
Hvis du er glad for at være social, hjælpe festivalgængerne, have alsidige arbejdsopgaver og identificerer dig med at være servicemindet, så passer du helt perfekt ind i teamet.
Vagterne er d. 7. eller 8. september i 8 timer.
MILJØ
Identificerer du dig med at ræse rundt i en golfbil og sørge for at festivalpladsen ser ren og pæn ud? Så er miljøteamet noget for dig. For at kalde en spade for en spade, så skal du samle skrald op. Dette er dog den mest undervurderede tjans til UFM, da man får lov til at rende rundt og hygge sig i sin egen verden eller med sin gator-kammerat.
Samtidig er det utroligt tilfredsstillende at smide skraldeposer op i containeren som maser det ned. Hvis du samtidig går op i genanvendelse, miljø og at gøre UFM mere klimavenligt ift. vores skrald, så er miljøteamet lige noget for dig.
Vagterne er d. 7 eller 8. september i 8 timer.
.jpg)
.jpg)

SALG
Dette team sørger for, at vores dejlige festivalgængere er fodret og vandet. Her kommer du til at sælge mad, vand og sodavand fra boderne. Der er også rig mulighed for at få vagter, hvor du kan lave mad, hvis du ikke føler at man har lyst til at sælge.
Vil du gerne have erfaring inde for salg og service, kan lide at være social og vil have lidt erfaring til dit CV? Så er salgsteamet for dig.
Vagterne ligger d. 7. eller 8. september i 8 timer.
SCENER
Vil du have runner- og sceneafvikling erfaring? Så er sceneteamet lige noget for dig. Arbejdsopgaverne er bl.a. scenernes stagehands, der hjælper med at teknikken spiller, oprydning, check-in for artister og talere, backstage-arbejde og opsætning af stole m.m. på scenerne.
Sceneteamet hjælper bl.a. også i workshop teltene med afvikling af talks, workshops og at der er styr på det hele køer som smurt.
Så hvis du brænder for hands-on events, networking og teamwork, så er dette dit team.
Vagterne ligger d. 7. eller 8. september i 8 timer.
Har du yderligere spørgsmål så kontakt Louise, der er frivilligansvarlig på festivalen på louisespandet@ungdomsbureauet.dk